Thrige - Normalfabrikken 1920
Thriges Normalfabrik
Intro
Normalfabrikken fra 1920 var Thriges første fabrik i jernbeton. Det nye materiale gjorde det muligt at lave store, åbne rum med høj bæreevne i alle etager. Normalfabrikken blev bygget til seriefabrikation af 20.000 småmotorer årligt. I 1943 blev fabrikken saboteret af modstandsbevægelsen.
Serieproduktion i Normalfabrikken
1929
814 arbejdere
60 funktionærer
15.988 producerede maskiner
”T.B.T. Elektromotoren er udført med største præcision på moderne specialmaskiner”
- Thrige-reklame 1920
Thrige indrettede fabrikationen efter amerikansk forbillede. Motorerne var konstrueret så enkelt som muligt og bestod af få, udskiftelige dele. Til slut monterede en arbejder blot de masseproducerede standarddele. I 1920 begyndte serieproduktionen i Normalfabrikken, en ny, rummelig og rationelt indrettet fire-etagers bygning i jernbeton. Den effektive produktion førte til faldende priser.
10 hk motor Maskinarbejder
1896 1080 kr. 30 øre i timen
1914 540 kr. 60 øre i timen
1933 473 kr. 150 øre i timen
Normalfabrikken er bygget i to omgange. Hoveddelen i 1920 og en tilbygning 1939, der er lavet som en kopi af den første del. Det er den første fabrik, hvor murene er opført udelukkende i jernbeton,
De blev opført af ingeniørfirmaet Christiani og Nielsen, der var kendt for deres pionerarbejde med jernbeton, som havde skaffet dem betydningsfulde kontrakter i ind og udland såsom vandflyvehangaren i Tallinn, opført for det russiske imperium i 1917, og elevatortårnet Lacerda i Bahia.
Det var i perioden relativt nyt, at man byggede hele konstruktioner i jernbeton og brugte jernbetonen til at forme specifikke udtryk, som det er blevet gjort på fabrikken, blandt andet ved at forme søjler og frisker i betonen.
I hele perioden, hvor Thomas B. Thrige styrede virksomheden, var der fokus på at investere i moderne produktionsteknologi. Bygningen af Normalfabrikken var et eksempel på dette. Fabrikken blev fremstillet til seriefremstilling af mindre elektromotorer - altså masseproduktion. Inden for fabrikkens mure var alle de arbejdsmaskiner, der var nødvendige for at producere en motor.
På øverste etage var der snedkerværksted, hvor man designede motorerne, i etagerne under var der metalværksted, hvor motorerne blev bygget, og i bunden et pakkeri hvor man emballerede de færdige maskiner.
Det var første gang i virksomheden, at man byggede en hel fabrik dedikeret til en type fabrikation. Den nye taktik markerede et afgørende skridt mod moderne rationel produktion, hvor arbejderen stod ved et samlebånd og producerede enkeltdele af en motor, som alle er ens og bliver fremstillet til et ukendt marked. Den rationelle produktion kan ses i personalesammensætningen på Normalfabrikken, hvor 70 procent af arbejderne var ufaglærte.
Fokusset på at effektivisere produktionen betalte sig for fabrikken, der kunne producere til en lavere pris end de danske konkurrenter på markedet. - Dermed kunne den klare sig igennem mellemkrigstidens kriser og dominere det danske elektromotormarked.
Fabrikken forblev i sit udtryk og produktion uforandret indtil 1969, hvor en del af fabrikken blev udlejet til en Audi-forhandler. Resten var lager eller stod ubrugt hen.