Thomas B. Thriges gade
Fra byplanudstilling i Rådhushallen 1959. Modellen forestiller bebyggelse i forbindelse med Thomas B. Thriges gade. Planerne blev dog aldrig realiseret. De to herrer er stadsarkivet Bent Christiansen og stadsingeniør Richard Honoré (Odense Stadsarkiv).
Luftfoto af anlægsarbejdet fra 1965.
Luftfoto af den færdige gade fra 1970.
Trafik på Thomas B. Thriges Gade ved Fisketorvet i 1978.
Udsigt over Thomas B. Thriges Gade, Vestergade og Fisketorvet, 1978.
Anlægsarbejder ved Thomas B. Thriges Gade, Fisketorvet og Overgade i 1960'erne
Udsigt over Thomas B. Thriges Gade fra højhuset på Fisketorvet, 1979
Intro
I takt med privatbilismens indtog i byerne i midt i 1900-tallet opstod et stigende behov for at gøre noget ved byens infrastruktur, der mange steder havde rødder i den middelalderlige by. Svaret var gadegennembrud.
I 1952 vedtog et enstemmigt byråd at foretage et gadegennembrud for at afhjælpe den stærke trængsel i bymidten efter bilismen for alvor havde gjort sit indtog i byen. Allerede i denne tidlige fase mødte planerne om gadegennembruddet modstand, særligt på grund af det indhug gaden ville gøre i HC. Andersen kvarteret. For andre var anlæggelsen af gaden dog en kærkommen lejlighed til at sanere nogle af de meest forfaldne og socialt belastede områder i byen. Modstanden var da også særdeles begrænset og almindeligvis var begejstringen for planerne stor.
Der skulle dog gå adskillige år før projektet for alvor kom i gang, da man bl.a. måtte erhverve sig de relevante arealer, hvilket besværliggjordes af stigende priser. Først i 1962 forelå den endelige plan og det egentlige gennembrud kunne påbegyndes. Endelig i 1970 kunne man indvie gadens første strækning, der gik fra Albani bro og til begyndelsen af Nørrebro. I de efterfølgende år blev den sidste strækning mod havnen færdiggjort.
Der gik ikke mange år efter gadens indvielse i 1970 før de første forslag til omdannelser så dagens lys.
I maj 1985 afholdtes i rådhushallen en udstilling, hvor en række arkitekter fremviste deres bud på, hvordan de to bydele, der var blevet adskilt af gaden, igen kunne forenes. Adskillige projekter der havde til formål at gendanne den gamle torvestruktur fremsattes. Et forslag gik eksempelvis på at etablere en butiksarkade hen over gaden, inspireret af den spanske trappe i Rom. Andre foreslog en passage under gaden med fodgængerstrøg og butikker. Der fremkom ligeledes forslag om at nedlægge gaden i en tunnel, hvilket dog afvistes som en økonomisk umulighed.
I tidens løb er der desuden blevet udarbejdet ikke mindre end tre byplaner, som af forskellige årsager aldrig er blevet realiseret.