Theodor Løwenstein & Østergaard


Portræt af Theodor Løwenstein.


Anna Sabine Löwenstein, født Frandsen. Gift første gang med Georg Adolph Gæde. Gæde var far til Franciska.


Franciska Emilie Løwenstein. Franciska blev adopteret af Theodor Løwenstein, da han giftede sig med Anna Sabine.


Franciska Emilie Løwenstein med sin mor, Anna Sabine Løwenstein og Lodskaptajn Theodor Løwenstein.


Anna Sabine og Franciska Emilie Löwenstein.

Intro

Theodor Løwenstein var styrmand, samler og Horsens' helt egen sørøverkaptajn. Gravstedsnumre: C F036 & C F026.

''Gravstenen ''er et selvstående, ca. 225 cm højt mindesmærke. Stenen udgøres af en sten cylinder med profileret bund og retkantet sokkel. Hovedet udgøres af en retkantet udkragning, der afsluttes i en buet pyramidespids ''Inskriptionen'' er udført i bronze, i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med brede "fødder"). Stenen er ''dekoreret ''med et anker udformet i bronze. Man kunne tillægge dekorationen symbolsk betydning, men ankeret må nok tilskrives Løwensteins ehverv. På samme område som gravmindet over Løwenstein, er der placeret en sten over'' Lars Olsen Østergaard'' ''og hans kone Engeline Sophie Østergaard''. Lars var havnefoged. Deres gravsten er det eneste eksempel på ''gravstenstypen 'brudt træstamme''', der er at finde på Horsens Kirkegårde. Det er en stamme med 4 brudte grene, der afsluttes af brudte tveger. Skriftfeltet er irregulært - som skrællet ud af barken. ''Inskriptionen'' er i antikva med brede seriffer, indhugget og optrukket med sort. Under inskriptionsfeltet har der været monteret en dekoration, som nu er væk. ''Gravstedet over Løwenstein og Østergaard blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig. ''Det skyldes gravstenenes specielle udformning, der ikke er at finde andre steder på de horsensianske kirkegårde.

''Gravmindet er over Theodor Løwenstein (1839-1913) og hustruen Anna Sabine Løwenstein (1848-1911).'' ''Theodor Løwenstein'' blev født i Horsens og var søn af en slagtermester Jacob Frantz Løwenstein. Fra han var ung, var Theodor meget glad for at rejse. Rejserne gik blandt andet til Australien, Indien og Kina - og ikke blot som passager, men også som styrmand. Omkring 1860 besluttede han sig for at bosætte sig i den kinesiske havneby Tientsin, som på det tidspunkt næsten lige havde åbnet op for handel med vesterlændinge. I Tientsin arbejdede han som lodskaptajn. Han opbyggede sin formue og en større samling af kineserier, og blev kendt under navnet Livingston. I 1870’erne tog Theodor tilbage til Horsens, hvor han giftede sig med Anna Sabine Frandsen og adopterede hendes datter Franciska Emilie. Familien tog efterfølgende tilbage til Kina og bosatte sig der. Omkring 1880 valgte de at flytte tilbage til Horsens. Her levede Løwenstein af sin formue og ved at agere pengeudlåner. Han blev kaldt Sørøverkaptajnen på grund af sine mange rejsefortællinger og sit udseende: solbrændt hud og langt skæg. I 1909 testerede han 60.000 kr. til opførelsen af et museum i Horsens og yderligere 20.000 kr. til en fond, der dels skulle stå for driften af museet og dels sørge for indkøb af kunst og genstande til museets samlinger. Kort efter Løwensteins død i 1913 begyndte man at arbejde på opførelsen af en museumsbygning på Sundvej. Museet stod færdigt i 1915. Senere modtog Horsens Museum en del af de kinesiske genstande, som Løwenstein havde bragt med sig hjem til Horsens.

''Tekst'' Byarkivet Horsens: '''Fragmenter af lodskaptajn Theodor Løwensteins erindringer '''(A1190). [https://horsensleksikon.dk/theodor_lowenstein/ Horsens Leksikon: '''Theodor Løwenstein''' af Anna Wowk Vestergaard, Horsens Museum.] ''Billeder'' Byarkivet Horsens