Teltpladsen
Teltpladsen fra 1930'erne på Søndre Strand.
Teltpladsen fra 1930'erne på Søndre Strand.
Teltpladsen fra 1930'erne på Søndre Strand.
Kiosken ved teltpladsen, Søndre Strand.
Teltpladsen, Søndre Strand. Billedet har tilhørt kioskejer Hans Hansen.
Søndre Strand ca. 1934.
Intro
Strandene langs Køge Bugt markerede sig i mellemkrigstiden som et alternativ til den mere mondæne sjællandske nordkyst. Langs Køge Bugt kom der badehoteller, sommerhuse, vandrerhjem og teltpladser.
Her på Søndre Strand har der været teltplads siden 1930´erne.
Da Turistforeningen etablerede teltpladsen, har det været under ganske primitive forhold. Man startede med det, der lige nu var behov for.
På teltpladsen blev der efterhånden opført såkaldte hustelte, som kunne holde til det danske sommervejr. Campingregulativet krævede, at der skulle være stoftag på teltene, men selve opholdsrummet fik sider og gavle af plader. De havde også trægulve. Husteltene var ejet af privatpersoner og var en slags forløber for vore dages campingvogne.
Der var en bestyrer af teltpladsen, men da sæsonen var kort, ernærede han sig også som både mælkemand, gymnastiklærer og natbetjent. På teltpladsen sørgede en kiosk fra 1934 for at servicere feriegæsterne med det, der var brug for til campinglivet.
Niels Kjeldsens fabrikker på Søndre Havn har leveret mange af pladsens telte. Midt i 1950´erne var efterspørgslen på telte meget stor, og selv om fabrikken tog dobbelt så meget stof hjem som året før, kunne man ikke følge med. Det var på denne tid, at de hvide telte blev erstattet af nye, moderigtige, orange telte.
Bag betonmuren ved siden af toiletbygningen, etablerede Det Danske Petroleums Aktieselskab sit store benzinanlæg i 1926. Anlægget rummede 6 millioner liter benzin og forsynede hele Sjælland. Muren skulle beskytte naboerne mod fare fra de eksplosive stoffer. I dag ligger BP’s næsten tomme grund bag ved muren.
Toiletbygningen er fra 1953. Der blev i 1950’erne opført yderligere tre toiletbygninger: èn ved Klapbroen, én på Nordre Havn og én på Nordstranden. Alle tegnet af arkitekt Åge Madsen.