Tekstilbyen Herning
Tekstilby Herning Th. Nielsens Gade. Tekstilby Herning
Intro
Bønderne i Midtjylland har strikket og solgt uldvarer siden 1500-tallet. Mod slutningen af 1800-tallet opstod de første strikkefabrikker. Man kan stadig se sporene i Hammerum, hvor Niels Larsens og Jensen og Stampes strikkefabrikker er lavet om til boliger...
Bønderne i Midtjylland har strikket og solgt uldvarer siden 1500-tallet. Mod slutningen af 1800-tallet opstod de første strikkefabrikker. Man kan stadig se sporene i Hammerum, hvor Niels Larsens og Jensen og Stampes strikkefabrikker er lavet om til boliger. Fra 1950 til 1970 blev tekstilindustrien til områdets hovederhverv. Fabrikkerne flyttede ud til de nyanlagte industrikvarterer, og tekstilfabrikanterne startede uddannelsesinstitutioner for tekstilindustrien. Et af de nye industrikvarterer kom til at ligge i Birk. Her flyttede virksomheder som Egetæpper og Angli ud, da de fik behov for at udvide produktionen. Siden kom Dansk Konfektions- og trikotageskole til området – i dag TEKO-Center Danmark.
''Når kunsten invaderer fabrikken''
I tekstilbyen Herning opstod der et usædvanligt samarbejde mellem den foretagsomme skjortefabrikant Aage Damgaard og kunstneren Paul Gadegaard. "Den sorte fabrik" blev til i 1956, da skjortefabrikanten gav kunstneren Paul Gadegaard fuldstændig frie hænder til at udsmykke fabrikken. Gadegaard proklamerede: ”Jeg skal fanema lave Danmarks største socialrealistiske maleri” og gik så i gang. Fabrikken blev malet kulsort udvendig, og vinduerne fik alverdens lysende farver. Kunstværket fortsatte inde i bygningen, hvor fabrikslokalerne og kontoret blev malet i lyse farver. Gadegaard designede også selv møbler til fabrikken. "Den sorte fabrik" skabte opstandelse i og uden for Herning, men mon ikke det også var god reklame for Damgaards Angli-skjorter?