Teknik og energi
Jens Hansen i sin bil.
Jens Hansen foran sit hjem i Brogade 8, hvor han også havde etableret telefoncentralen. Her lå den fra midt 1880 til 1930.
Køge Elværks første dynamo.
Telefonistinder - et erhverv, der er forsvundet, efter at telefoncentralerne er blevet automatiserede. Omkring 1914, da billedet blev taget, skulle forbindelsen mellem deltagerne i en telefonsamtale stadig etableres via en telefonistinde.
Intro
En lang række store virksomheder inden for olieindustrien etablerede sig i 1920´erne på Søndre Havn. Det var virksomheder, der handlede med gas, kul, petroleum, olie og ikke mindst benzin. Søndre Havn bærer tydeligt præg af disse virksomheder.
I Køge blev privatbilismen indvarslet af urmager Jens Hansen, der i 1903 var den første, der købte en bil. Han var en af de nye bilister, der skulle bruge brændstof. Jens Hansen og virksomhederne på Søndre Havn afspejler det voksende behov for brændstoffer. I mellemkrigstiden blev antallet af biler i Danmark næsten tidoblet fra 11.600 i 1920 til 109.000 i 1939.
Ikke kun transport, men også industrien, landbruget og de private hjem havde brug for energi. En række virksomheder inden for olieindustrien etablerede sig i 1920´erne på Søndre Havn. Det var firmaer, der handlede med gas, kul, petroleum, olie og ikke mindst benzin. Søndre Havn bærer stadigvæk tydeligt præg af disse virksomheder.
Den røde bygning her på Søndre Molevej er tegnet af August Hansen 1938 for Det Danske Petroleums Aktieselskab (DDPA), som senere blev opkøbt af Esso og derpå af BP. Folkerums- og kedelbygningen er en tilføjelse fra 1955 af Køgearkitekten Åge Madsen.
DPA havde i forvejen anlæg på Nordre Kaj, men i 1926 åbnede man et anlæg for benzin og petroleum på Søndre Havn. Allerede dengang var der krav fra de statslige myndigheder om etablering af sikkerhedszone for at beskytte omgivelserne mod de brandfarlige stoffer.
Dansk Flaskegas (senere Kosangas) fik i 1941 en filial i Køge. Efter Anden Verdenskrig oprettede både BP og Haltermanns Oliefirma filialer i Køge.
Der er stadig olieprodukter på Søndre Havn. Firmaet Nynæs Olie opbevarer bitumen, der anvendes til bl.a. asfalt og tagpap.
Jens Hansen var en mand af mange talenter. Han var først med det sidste nye. Han var den første i Køge der havde en cykel, den første køgenser der havde bil, han byggede sig endda en lille dampbåd, som han sejlede med på Køge å. Han oprettede også det første offentlige elektricitetsværk i provinsen, drev elektrikervirksomhed og oprettede også en telefoncentral.
I 1884 oprettede han den første telefonlinje i Køge. Det var selvfølgelig lidt af en sensation. Ved en demonstration kunne man mod betaling få lov til at ringe hjem til Jens Hansens værksted og høre en svend der spillede harmonika. Det var store sager. I dag kan vi næppe forestille os at man kan leve uden en telefon. Men kunderne var dengang ikke sådan at lokke til.
Etatsråd Hasselbalch sagde til ham:
"Hvad skal jeg med en telefon? Jeg har jo en bydreng!".
Der var mange der var meget skeptiske over for dette nye og helt ukendte fænomen. Da først det blev muligt at ringe til København i 1886 (Jens Hansen og hans folk rejste selv masterne), var der dog mange der kunne se fordelen i det. Langsomt blev det en god forretning. I 1932 var der 750 anonnenter og i 1962 var der omkring 3000 der havde telefon i Køge.
Jens Hansen solgte i 1896 sit telefonselskab til KTAS for 41.000 kr.
- En rimelig betydelig sum penge!