Teglværks Allé


Teglværks Allè med Hugo Liisbergs skulptur "By og Land". Sankt Markus Kirke ses i baggrunden og Østre Anlæg i baggrunden til højre. s


Teglværks Allé set mod nord med Østerbro i baggrunden. Bemærk de smukke gadelamper.

Intro

Vejen blev navngivet Teglværksvej den 03.03.1913, men den 11.11.1918 omdøbte byrådet den til Teglværks allé.

Vejen er opkaldt efter det teglværk murermester Niels Peter Vang (1812-1878) anlagde i Østerkæret i 1851. I 1873 overtog sønnen C. T. Vang (1843-1912) teglværket. Han forbedrede og moderniserede teglværket i de efterfølgende år, og solgte det i 1909 til sin fætter Niels Bonnesen (1867-1932), der imidlertid flyttede produktionen til Visborg Teglværk. Aalborg Kommune købte arealet til boligbyggeri i 1919. Østre anlæg dækker i dag store dele af området, hvor det gamle teglværk lå og søen i anlægget er den gamle lergrav, der tilhørte værket, men også de omkringliggende gader Teglvænget, Vangs Allé og Bonnesensgade er opkaldt efter teglværket og dets ejere.

Aalborg Byråds Forhandlinger, 347/1912-13, 284/1918-19. Aalborgs Historie bd. 4, s. 370. P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 3 s. 17.