Teglværk under Motorvejsbroen
Pigstensbelagt ælteplads delvist afrenset
Afrensning af teglovn
Arbejdsfoto fra udgravningen i 2011
Intro
Silkeborg gik fra lille landsby til en nærmest permanent byggeplads efter etableringen af Papirfabrikken og Silkeborg handelsplads i midten af 1800-tallet. Behovet for byggematerialer medførte, at flere teglværker blev bygget omkring byen. Et af dem lå lige her, hvor Motorvejsbroen er i dag.
''Lokale materialer''
Før byens grundlæggelse i 1845-46 var Silkeborg en lille flække bestående af hovedgården, hvor Museum Silkeborg i dag holder til, en mølle og et par småhuse. Da Papirfabrikken kom til, og Silkeborg handelsplads blev anlagt, kom der gang i byggeriet. De mange nye huse krævede mursten og tagsten i store mængder, og det nemmeste var at producere dem lokalt. Der blev derfor bygget flere teglværker omkring byen, tæt på forekomster af ler.
''Teglværket''
Et af teglværkerne lå under Motorvejsbroen på skråningen ned til Silkeborg Langsø. Teglværket blev bygget i 1851, og bestod af en ovn og tre æltepladser. Teglovnen var ca. 5 x 6 meter stor og bygget op i ubrændte mursten, men efterhånden som ovnen blev brugt, blev den brændt helt orangerød. Da ovnen blev udgravet forud for anlæggelse af motorvejen, var jorden derfor fuldstændig orange. Ovnen havde fire indfyringshuller, og stenene omkring hullerne var løbende blevet forstærket, da de blev ødelagt og begyndte at smuldre pga. de høje temperaturer.
''Bemanding og eksport''
Ovnen kunne efter sigende producere 500.000 mursten og 50.000 teglsten årligt, og arbejdet blev ifølge den lokale avis udført af ”et mandfolk og et fruentimmer samt syv tyske teglværksarbejdere”. De færdige mursten og tegl blev i første omgang brugt til at forsyne byggeriet i Silkeborg, men efterspørgslen af byggematerialer var også stor nedstrøms, især i den blomstrende købstad Randers, hvortil transporten foregik med pramme på Gudenåen.
''Bearbejdning af råmaterialer''
Inden brændingen kunne begynde var der et stort arbejde med at grave ler og sand op samt hente brændsel. På pigstensbelagte æltepladser gik heste rundt og æltede leret, mens der blev tilsat sand og vand efter behov. Herefter blev massen strøget i forme og tørret under åben himmel på en tørreplads, der må have ligget et sted i nærheden.
''Brændingsproces''
Ifølge en gammel tommelfingerregel blandt teglarbejdere skulle en ovn rumme mindst tyve lag kantstillede sten for at give en vellykket brænding. Der blev stablet omkring 10.000 mursten i ovnen ad gangen. Selve brændingen tog ca. ti dage. De første dage blev der fyret let op for at eftertørre stenene, og herefter blev der fyret kraftigt op hver halve time både dag og nat. Når stenene var hvidglødende, blev skorsten og indfyringshuller lukket for at holde på varmen. Herefter skulle ovnen stå i ca. fjorten dage for langsomt at køle af, inden stenene kunne tages ud.
''Publiceret''