Teaterbygningen


Teaterbygningen, facaden.


Demonstration ved Teaterbygningen.


Teaterbygningen har dannet ramme om mange forskellige arrangementer gennem årene. Her er det et fredsmøde i forbindelse med fredsbevægelsen under Den Kolde Krig.


Køkkenet på Teaterbygningen.


Optrædende balletpiger.


Jørgen Jørgensen på Teaterbygningen.


Forestilling i forbindelse med karnevallet i 1913.


Teatersalen som den så ud i 1932.

Intro

Teaterbygningen har i over 125 år dannet ramme om talrige arrangementer og fester i Køge. Det første år, huset eksisterede, var der ikke mindre end 78 teaterstykker på Teaterbygningen.

Bygningen har i alle årene været byens forsamlingshus, hvor mange foreninger afholder deres aktiviteter og møder. Teaterbygningen fik ved indvielsen i 1884 disse ord med på vejen af redaktør Frederik Opffer fra Kjøge Avis: '''Hver gav sin Skærv, og alle gav den rede,''' '''ej den, som havde dårligst Råd, gav mindst,''' '''man gav, fordi her var en Trang til Stede,''' '''og ej med Håbet om en stor Gevinst.''' Det var Thureby og Kjøge Omegns Landboforening, T.K.O.L., der tog initiativ til at få opført en forsamlingsbygning tegnet af arkitekt Valdemar Semberlund. Midlerne blev rejst ved, at borgerne i Køge dannede et aktieselskab. Kjøge Theater- og Forsamlingsbygning blev indviet i 1884 med åbningsforestillingen ”Tordenskjold i Dynekilen”. I 1918 skiftede huset ejer idet Køge Borger- og Haandværkerforening overtog driften. I 1946 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisationen, som moderniserede og udvidede den nedslidte bygning. Efter nogle usikre år med planer om nedrivning blev Teaterbygningen i 1994 et kommunalt drevet kulturhus med et væld af brugere. Under Første Verdenskrig husede bygningen det danske forsvars Sikringsstyrke, som beskyttede Køge Havn mod landsætning af fjendtlige tropper. Under Anden Verdenskrig var det den tyske besættelsesmagt, der rykkede ind. Fra 1945 til 1946 husede bygningen flygtninge for Røde Kors. Det var flygtninge fra Baltikum og det østlige Tyskland, der strømmede bort fra krigens kaos. Både den lokale og den internationale historie har sat sine spor i det gamle hus. Danseskolerne flyttede ind på Teaterbygningen i 1950´erne og med dem de store afdansningsballer. Huset var også åbent for Codanrevyerne, spejdernes julemarkeder, udstillinger, foredrag, generalforsamlinger og meget mere. Selv om husets ejerkreds har spændt fra landbruget over byens borgerskab og arbejdere til kommunen, så har alle medvirket til at sikre Teaterbygningen som hele byens hus og et samlingssted for køgenserne.