Tankområde Vestencienten


Tankområde Vestencienten


Loading Rack til tankning


Loading Rack til tankning


Udkørsel i anlæggets vestende


Indkørslen i anlæggets østende


Skur til opvaring af værktøj og bandslukningsmateriel

Intro

På Vestvolden lige nord for Roskildevej ligger et stort underjordiske tankanlæg. Det blev bygget under Den Kolde Krig som benzinlager til Civilforsvaret for Storkøbenhavns køretøjer.

Tankområde Vestencienten blev taget i drift i 1959. Lokalt er anlægget kendt som POL-lageret. ''1.000.000 liter benzin'' Anlægget bestod af to store ståltanke på hver 500 kubikmeter (i dvs i alt 1 mio liter), der er indstøbt i beton og gravet ned i Vestvolden, et pumpehus og et '''loading rack''' til tankning. Derudover findes et lille skur, der har været brugt til opbevaring af værktøj og materiel til brandslukning. Anlægget blev brugt af Civilforsvaret for Storkøbenhavn som benzindepot. Hvis Civilforsvaret skulle sættes ind efter et angreb på København, ville det kræve store mængder benzin. Både til civilforsvarets egne faste køretøjer, men også til de mange private lastbiler og varevogne, der kunne blive udskrevet til redningsarbejdet. ''Drive-in'' Tilkørslen til anlægget er lavet således, at køretøjerne - der ville komme fra Civilforsvarets udrustningsdepot i Hedehusene vest for København - kunne køre direkte ind fra Roskildevej i vestenden af anlægget og ud igen i østenden efter optankning Anlægget blev drevet for Civilforsvaret af Flyvevåbnet POL-division. POL er den engelske forkortelse for Petrol, Oil and Lubricants, dvs. benzin, olie og smøremidler. Mens anlægget var i drift, blev tankene tjekket ca. hver 14 dag, så det ville blive opdaget, hvis tankene lækkede benzin. Ellers var tankområdet ubemandet, bortset fra i forbindelse med øvelser. Tankene blev renset og benzinen blev udskiftet hvert fjerde år. ''Efter Den Kolde Krig'' Anlægget blev taget ud af drift og tankene blev tømt, renset og konserveret i 1998-99. Der er ikke adgang til selve anlægget, men man kan få en fin fornemmelse af funktionen fra Voldgaden.