Tanghuset
Det restaurerede tanghus i Sundstrup
Intro
Det resturerede tanghus i Sundstrup er landets eneste. Tanghuset vidner om et fasinerende stykke kulturhistorie knyttet til fjordens fiskebønder, en livsform der nu er forsvundet.
Om sommeren og især om efteråret, når det blæste kraftigt fra vest, skyllede store mængder tang ind på kysten. Med håndkraft eller heste forspændt en rive blev de enorme bræmmer af tang trukket ind på landet. Her strøgede karle, piger og børn tangen ud i tynde lag, så regnen kunne skylle den ren for salt. Når tangen var atter var tør blev den kørt til Tanghusene. I tanghusene blev tangen presset sammen i store baller, bundet og siden solgt.
Tangen blev så spredt ud over strandengen, hvor den hyppigt blev vendt, så vind og sol kunne tørre den godt igennem. Alle der havde et jordlod ned til Hjarbæk Fjord, havde ret til at bjerge trangen, der for mange landmænd var en vigtig ekstra indtægt.
Især i efteråret, efter en god vestenstorm, drev tangen op på stranden i store mængder. når vinden kom fra sydvest og nordvest, at der kom mest tang ind fra fjorden her ved Sundstrup. Tangen kaldtes for ålegræs eller bændeltang, fordi den var så lang.
Tangen blev samlet sammen og kørt ind på markerne ved stranden. Her blev den spredt i tynde lag, dels for at saltet kunne blive skyllet bort af regnen, dels for at tangen kunne tørres, så den kunne anbringes i tanghusene.
Om efteråret – efter en god vestenstorm – drev tangen op på stranden i store mængder, og folk og heste sled med at bjærge tang op på markerne. Her strøede mænd, kvinder og børn tan-gen ud i tynde lag, så regnen kunne skylle den ren for salt, hvorefter den skulle tørre og bringes ind i tanghuse. I tanghusene blev tangen presset sammen i store baller, bundet og siden solgt.
Tangbjergningen var endnu i mellemkrigsårene en god indtægtskilde for mange i Sundstrup. Det var lodsejerne langs fjorden, som havde retten til tangen, men høstarbejdet gav arbejde til mange lokale familier.
Tangen blev brugt som gødning, brændsel, isolering, værn mod sandflugt, husdyrfoder, stivelsesmiddel og til madlavning.
Som isoleringsmateriale er ålegræs også fortrinligt, og det gik først af mode i 1950’erne. Tørret ålegræs kunne om vinteren isolere og holde frosten fra kuler med roer og kartofler. Om sommeren kunne det køle, hvis der skulle opbevares større mængder af is.
Flere steder i landet blev der også før i tiden bygget diger af ålegræs. Ved Ebeltoft kan man endnu se resterne af ålegræs-dige bygget omkring år 1700.
I årene omkring Anden verdenskrig brugte cyklister sågar bændeltang til at stoppe deres dæk ud med.
Fjordens græs er også blevet brugt til udvinding af salt. Ålegræsset blev brændt, og så trak man saltet ud af asken.
Hos fattigfolk er der blevet røget cigarer med ålegræs som fyld i cigaren, men bæn-deltangen aldrig blev en rygende succes.
De tørre blade af ålegræs var særligt egnet til madrasser fordi, de ikke suger fugt og mugner. Bladene til trækker heller ikke møl og mus.
I 1812 udkom et lille skrift, der reklamerede for tangmadrasser der var billige og in-denlandske produkter. Derved kunne man undgå de dyre krølhår, altså hestehår, og de smittebefængte fjer, halm, hø og mos.
M.C.G. Lehmann skriver i 1812 om tangmadrasser: Græstangen er blødere end halm og hø, sundere end fjer, og mindre bekostelig end de alle. Men det er især godsejerne ved stranden eller andre, der er i besiddelse af strandkyst, hvis opmærksomhed jeg ønsker at lede til denne græstangens nyttige brug. Lad os da overlade vor overflødig-hed af fjer og krølhår til de fremmede, der af naturen ej er forsnynet med kyster og fjorde, hvor havet yder tang.
Og det var netop som fyld i madrasser, at tangen blev grundlag for et industrieventyr ved Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning.
Tangen gav navn til to af de lokale virksomheder, som producerede tangmadrasser, nemlig GETAMA (Gedsted Tangmadrasser fra 1899) og SKALMA (Skals Tangmadrasser).
Da tangbjergningen var på sit højeste, blev der eksporteret til bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og så langt væk som til USA og Sydamerika. Tangmadrasfabrikkerne skriver: "I Forhold til Prisen er Tang ubetinget det reneste og mest holdbare Stoppemateriale, anbefales frem for Hø og Træuld, da hverken Møl eller Larver kan leve deri".