Tangeværket, Gudenåcentralen

Tangeværket. Indløbskanalen og Tangeværket

Maskinsalen på Tangeværket. Tre store generatorer af mærket Titan har siden 1921 fabrikeret el på Tangeværket

Bøgetræerne. De fire bøgetræer i de nyskabte Tange sø

Maskinsal . Maskinsalen på Tangeværket med smører

Turbine. Èn af de tre dobbelte francis turbiner på Tangeværket

Tangeværket, luftfoto. Tangeværket med Tange sø, indløbskanal og bagvand

Intro

Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk. Det blev bygget efter energikrisen under første verdenskrig. Værket bliver også kaldt Gudenaacentralen. Det begyndte sin elproduktion i 1921, og fremstillede i 1920’erne mere end 20 procent af hele Jyllands elforbrug. Elværket ligger ved Gudenåen, seks kilometer fra Bjerringbro ved landsbyen Tange, som har givet navn til værket. Gennem et fald på 10,5 meter trækker vandet tre store vandturbiner, vandhjul, og de tre generatorer, som fremstiller elektriciteten. Værket ejes af et andelsselskab og producerer gennemsnitligt 11 millioner kilowatttimer elektricitet om året. Det svarer til cirka 3.000 husstandes årlige elforbrug. Elmuseet ligger ved Tangeværket. ''Skal ingeniørerne hænges?'' I løbet af december måned 1920 opstår en ny sø. Foran den lange dæmning tværs over Gudenådalen mellem Ans og Tange bliver dalen fyldt op med vand, som sikrer vand til det nye kraftværk, der leverer strøm til både Skive og Århus. Fra dæmningen ser man de sidste rester i landskabet. Fire bøgetræer strækker deres nøgne grene mod det grå dagslys. Lokale rygter fortæller, at de fire ingeniører, der står bag projekteringen og arbejdet med kraftværket og søen, skal hænges. En i hvert træ, hvis dæmningen ikke kan holde vandmasserne tilbage. Dæmningen holder. I 2009 står står tre af de fire træstammer endnu på bunden af Tange sø.