Talerstolen på Skamlingsbanken
Talerstolen i granit på Skamlingsbanken
Billedhugger Larsen Stevns arbejder på talerstolen til Skamlingsbanken
Skamling, del af talerstolen
Intro
Den unikke talerstol på Skamlingsbanken fortæller om den kulturelle og sproglige kamp mellem det tyske og danske folk i grænseområdet mellem Sønderjylland og Slesvig i 1800-tallet.
Den 24. juni 1903 var 6000 mennesker mødt op på Skamlingsbanken. Det var Sankt Hans dag og samtidig 60 år siden, at den første sprogfest var blevet holdt på bakkekarmen.
I dagens anledning havde man valgt at indvi en unik talerstol på dette kendte samlingssted.
''Talerstolens udsmykning''
Stolen er tegnet af kunstneren Lorenz Frølich, og den består af mægtige granitkampesten, som er blevet udhugget af billed-huggeren N. Larsen Stevns.
Frølich ville med sit valg af byggemateriale gerne fremhæve, hvordan konger og stormænd i tidligere tider havde holdt taler ved at stille sig op på store sten.
Talerstolen er udsmykket med forskellige nationale, nordiske og kristne symboler. Den største sten er dekoreret med to løver, som man mener kan føres tilbage til Sønderjyllands våbenskjold. Løverne er afbildet over en hammer, som skal illustrere Thors hammer, Mjølner, fra den nordiske mytologi. Thor bruger hammeren til at besejre jætterne, og derfor kan den forbindes med kampen for det gode. På selve hammeren er der indhugget fisk, som illustrerer kristendommen.
Talerstolen mindes på forskellig vis de begivenheder som fandt sted omkring Højskamling i løbet af 1800-tallet. På talerstolens forskellige sten er der blandt andet indhugget ord af Grundtvig og navnene på nogle af de første talere på udsigtspunktet.
''Han vedblev at tale dansk''
Købmanden Peter Hiorth Lorenzen (1791-1845) spiller en særlig rolle i historien om Sønderjyllands kamp for danskheden. Denne rolle kan ses på talerstolen i form af teksten: Han vedblev at tale dansk.
Disse ord fører tilbage til begivenhederne ved Stænderforsamlingen i Slesvig 1842, hvor Lorenzen rejste sig fra sin plads og begyndte at tale dansk til forsamlingen. Det blev han ved med, til trods for at forhandlingssproget til disse møder var bestemt til at være tysk. Formanden bad ham gentagne gange om at tale det anviste sprog, men Lorenzen holdt fast ved de danske ord.
Med sin handling fik Lorenzen sat fokus på rettighederne omkring det danske sprog, og der kom for alvor gang i opgøret mellem de dansk- og tysksindede befolkningsgrupper i Slesvig og Sønderjylland.
Efterfølgende købte en gruppe dansksindede bønder 3,5 hektar jord på Skamlingsbanken og stiftede Skamlingsbankeselskabet i 1843. Dette blev indledningen til de første sprogfester på Skamlingsbanken.
Petersen, Jakob. '''Skamlingsbanken 1843-1943. '''H. Hagerup 1943.
Juhl, Helle'''. ”Nu faldt den!” '''Koldingbogen 2013.
Eliassen, P. og Harald Schrøder. '''Skamlingsbanken. Kort historisk Fremstilling (5. udgave). Efter Genforeningen. '''V. Schæffers Forlag 1939.
Program for 150-års jubilæumsfesten på Skamlingsbanken. Den 18. maj 1993.
Clausen, Johannes. '''Skamlingsbanken. I anledning af talerstolens indvielse Sankt Hansdag 1903. '''Konrad Jørgensens Bogtrykkeri 1903.
Hansen, Hans Schultz. '''Folkefesterne på Skamlingsbanken 1843-1859. '''Sønderjysk månedsskrift.''' '''Nummer 5. Maj, 1993.
Adriansen, Inge. '''Fester og mindesmærker på Skamlingsbanken efter 1864. '''Sønderjysk månedsskrift.''' '''Nummer 5. Maj, 1993.
Adriansen, Inge. Museumsinspektør, ph.d. ”Bilag 1: Skamlingsbanken – et historisk rids” [http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Naturprojekter/Skamlingsbanken/Skamlingsbanken_et_historisk_rids.pdf http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Miljoe_natur_klima/Natur/Naturprojekter/Skamlingsbanken/Skamlingsbanken_et_historisk_rids.pdf]
[https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-klima/natur-og-naturprojekter/skamlingsbanken/om-skamlingsbanken https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-klima/natur-og-naturprojekter/skamlingsbanken/om-skamlingsbanken]