TINGHØJENE I SDR. VIUM




Intro

Da det store Horne Herred blev delt og Nørre Horne herred skilt fra, fik dette sit nye tingsted ved disse to høje nordøst for Vium Kirke. Hvornår det skete, ved vi ikke med sikkerhed, men Nørre Horne er nævnt første gang i 1440.

I middelalderen lå der et tingsted midt i hvert herred. Det lå som regel på en høj ude på åben mark. Tingstederne kunne ses langt borte fra og lå i nærheden af de gamle veje. Ved tinghøjen lå der som regel en galgebakke. Her blev de dødsdømte henrettet. I Sdr. Vium ligger galgehøjen ved Galgebjergevej. Bønderne mødtes på tinge og fastsatte eller ændrede gældende sædvane. Tinget fastslog de regler, der havde vundet hævd. Oprindelig havde kongerne ikke haft væsentlig indflydelse herpå. Den gamle sædvaneret har oprindelig ikke været skrevet ned. Den er blevet overleveret fra mund til mund. Først efter midten af 1100-tallet begyndte man så småt at nedskrive retslige vedtægter. Vi får landskabslovene med Jyske Lov som den yngste, stadfæstet af Valdemar Sejr i 1241. Det var en kongelig lov, og vidner om den nye tid, hvor kongemagten er i fremvækst. På tingmøderne afgjorde man også uoverensstemmelser mellem folk. Processen begyndte når begge parter var mødt op på tinge. Målet var at genoprette freden parterne imellem. Det kunne ske ved at han betalte den fastsatte bøde, eller ved at den anklagede rensede sig, f. eks ved jernbyrd. Kunne man uden at blive forbrændt bære gloende jern i sine hænder, da var man uskyldig. Jernbyrd blev forbudt i Danmark i 1216. Herefter begyndte man at afgøre sagerne ved edsaflæggelse. Den anklagede aflagde ed på, at han var uskyldig, og som regel svor 11 mand på, at han var pålidelig. Først meget senere går man over til en undersøgelse med vidnebevis. Man fik dog forinden indført en slags nævningesystem, hvor 8 sandemænd for hvert herred blev udpeget af kongen. Det var deres opgave at sværge i sager angående manddrab, voldtægt, hærværk og lemlæstelse og afgøre mindre uoverensstemmelser. De fik løn for deres arbejde på tinge. Dommen lå på tinget, og blev oprindelig afsagt af tingets ældste og mest ansete folk. Fra 1320 skulle kongens ombudsmænd, senere lensmand, vælge en mand, der skulle føre tilsyn med og lede tingsmøderne. Han fik senere titlen tingholder eller herredsfoged. Formålet med tinget var at hindre selvtægt, som kun var tilladt i enkelte tilfælde, såsom utroskab. Fra 1700-tallet har vi en beskrivelse af de gamle tingsteder. Heri hedder det, at der på tingstederne var 4 stokke (bjælker), anbragt på sten. På disse sad herredsfogeden, der skulle lede mødet og holde ro og orden, skriveren og andre, der administrerede retten, bl. a. 8 stokkemænd. I midten af lå en stor sten. Her skulle de anklagede sidde, deraf navnet tyvsten. I 1688 blev der udstedt en forordning om, at tinget skulle afholdes inden for 4 vægge. Der blev ligeledes fastsat en betaling til herredsfogederne for deres arbejde. I 1700 byggedes der et tinghus ved Lyne kirke, men om der har været et andet tinghus inden, vides ikke.

Im Mittelalter lag der Gerichtsplatz in der Mitte eines jeden Bezirkes. In der Regel lag dieser auf einer Anhöhe auf dem offenen Land. Diese Gerichtsplätze konnte man schon von weitem sehen. Neben den Anhöhen lag meisstens auch ein Galgenberg, auf denen die zum Tode verurteilten hingerichtet wurden. Das Recht, nach denen die Menschen verurteilt wurden, war ein altüberliefertes Gewohnheitsrecht, wurde von Mund zu Mund und von Generation zu Generation überliefert. Erst Mitte des 12. Jahrhunderts begann man mit der schriftlichen Niederlegung der beschlossenen Gesetze. Das Jyske Gesetz war das erste und wurde von Waldemar Sejr im Jahre 1241 bestätigt. 1688 wurde eine Verordnung erlassen, dass die Gerichte nunmehr ihre Verhandlungen innerhalb von 4 Wänden abhalten. Um 1700 wurde ein Gerichtsgebäude nahe der Lyne Kirche gebaut. Ob es schon vor dieser Zeit ein anderes Gerichtsgebäude gab, ist nicht bekannt.

In the middelages, there was a court in every district. It was usually situated on top of a hill, out in an open field, next to a gallows. Here farmers would meet and make new rules or settel arguments between people. The precidures were only verbaly until around 1150, when laws were passed. In 1241 “Jydske lov“ came, it recieved Royal Assent form Valdemar Sejr. In 1688 orders were issued, that court were to be held inside 4 walls, in 1700 such a courthouse was build near Lyne church.

''Publiceret''