Tørvegravning
Tørvegravning
Intro
Nordøst for Eskær skov ligger den gamle kystskrænt og grænser ud til Måstrup mose. Her har der gennem århundreder været en omfattende tørvegravning.
Tørv er et dødt plantemateriale, som kun delvist er blevet ned- brudt. Man skelner mellem mosetørv, lyngtørv, engtørv og sandtørv. Mosetørv har den bedste brændværdi. Der har været gravet tørv i de fugtige mose- og engdrag nord for Bjørnager i Vogn Enge og Måstrup Mose. Man har gravet tørv, som kunne bruges som brændsel i ovne og komfurer i de enkelte husstande. Mange ejen- domme havde deres egen lille tørveparcel ude i mosen. Nogle ga°rde havde en så stor tørveparcel, at man kunne producere tørv, som kunne sælges til brug inde i byerne.
Tørvegravningen startede efter såtiden og skulle helst være af- sluttet inden høst. Karlene og pigerne blev sendt i tørveskæret med specielle tørveredskaber som f.eks. tørvespade, vingespade, langspade og vandspade. Det var mændene som gravede tørven op. Pigerne kørte tørvene til tørrepladsen på en trillebør eller pa° en slæbefjæl trukket af heste. Påtørrepladsen var det børnenes opgave at lægge tørven ud og vende dem en gang om ugen, indtil de var tørre. Herefter blev den stablet op i karakteristiske dynger, som man kaldte for tørveskruer. Når tørven senere var helt tør, kunne den køres hjem på hestevogn. På Bjørnager genoptog man tørvegravningen under Anden Verdenskrig og fortsatte indtil midten af 1950erne.
Se film: [https://www.youtube.com/watch?v=Wuw1X3M2Poo https://www.youtube.com/watch?v=Wuw1X3M2Poo]
''Publiceret''