Tørvegrave
Tørvebalk med figur af tørvegraver i cortenstål
Intro
I løbet af ældre stenalder blev Bølling Sø langsomt omdannet til højmose. De uomsatte, sammenpressede rester af tørvemosser blev til tykkere og tykkere tørvelag. Og tørv, det kan bruges som brændsel, selvom kul, olie og gas er bedre.
''Industriel produktion''
I 1870’erne, hvor Bølling Sø var blevet drænet, blev der gjort forsøg på at få den industriel tørveproduktion ved Bølling Sø i gang, hvilket bl.a. førte til at jernbanen kom til at køre forbi Moselund og Engesvang. Det var dog først i starten af 1900-tallet, at der for alvor kom gang i tørveproduktionens til bl.a. datidens jernkomfurer. Produktionen af tørv ved Bølling Sø blomstrede især under de to verdenskrige, hvor det var svært at få fat i kul, og den intensive tørveproduktion stoppede efter 2. verdenskrig.
''Tørvegravning''
Mændene startede med at grave et spor gennem tørven fra tørveværket, og gravesporene blev efterhånden længere og længere. Et sådant gravespor kan du se lige foran dig, mens der bagved står en urørt tørvebalk tilbage. Toppen af mosen havde oprindelig samme højde som stien, så det er store mængder tørv, der er gravet væk.
''Fra mose til komfur''
Det nærmeste tørveværk lå 400 m herfra. I bunden af gravesporet lå der skinner, som læssevognene kørte på. Tørven blev gravet ud af balken, læsset op i vognen, og trukket tilbage til tørveværket af heste. På tørveværket blev tørven æltet sammen til en tyk grød og spredt ud i lange baner, hvor det blev formet til firkanter og langt til tørre. Under tørreprocessen skulle tørvestykkerne vendes og rejses op på højkant. Kvinder og børn stod for dette arbejde og gik dagen lang helt foroverbøjede og krumryggede. Den hurtigste af dem alle til arbejdet var 12-årige Gunda. Hun var lynhurtig og kunne rejse i alt 30.000 tørv på en dag!
''Publiceret''
''Afpubliceret''
undefined
''Publiceret''