Tønnesgade i Vejle


Ejendommen Tønnesgade 3 under opførelse, 1906. Ejendommens ejer var klodsmagermester Jørgen Christensen, der havde værksted Nørregade 2.


Ejendommen Tønnesgade 7, o. 1907. Bygningen husede P. Marcussens Konfekturefabrik.


Tønnesgade set fra Nørregade, 1988. Fotograf: C.F. Møllers Tegnestue.


Oversvømmelse i Tønnesgade, 2. marts 1941. En mindre gruppe er samlet foran frisør F. Randvigs salon, Tønnesgade 2.


Tønnesgade, 2008. Fotograf: Ib Meinhardt

Intro

Gaden er den ældste i Vejle, der bærer et personnavn. Den kendes allerede fra 1600-tallet. I 1636 er der i byens kæmnerregnskab en udgiftspost for Tønnesses Gyde at lukke, og i 1648 kaldes gaden Maren Tønnesses Gyde.