Tøndermarsken
Tøndermarsken ved Ubjerg. Foto: Henrik J. Møller
Markled i Tøndermarsken, et såkaldt “Lejgaf”. Svend Tougaard
Grænsegendarmbolig ved Nørremølle i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Pumpestation ved Nørremølle i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Vidåen løber gennem Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Værftgård i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Værdtgården Kærgaard i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Værftgården Nørre Sødam i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Værftgården Sødamgaard i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Værftgården Vester Anflod i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Værftgården Vesterfelt i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Lægan havn ved Vidåen i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Møllehus bro over Sønderåen i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Tøndermarsken strækker sig ud i hele området mellem Tønder, Møgeltønder, Højer og landegrænsen. Tøndermarsken er et enestående sted, det er et totalt fladt og åbent landskab med
Tøndermarsken strækker sig ud i hele området mellem Tønder, Møgeltønder, Højer og landegrænsen. Syd for grænsen fortsætter marsken helt ned til Hamborg og videre til Holland. Tøndermarsken er et enestående sted, det er et totalt fladt og åbent landskab med høj himmel og vidunderlig natur. Tværs gennem marsken løber Vidåen, og på dens vej fra Tønder og ud i Vadehavet støder de mindre åer, Arnå, Grønå, Gammelå, Sønderå og Sejersbækken, til Vidåen. Marsklandet er dannet ved naturlige tidevandsaflejringer gennem årtusinder, og før inddigningerne var her engang et stort indhav hele vejen fra Vadehavet og ind forbi Tønder.
I 1100-tallet indvandrede friserne til marsken sydfra, og de var gode til at udnytte alle marskens ressourcer optimalt. De drev marskbrug med kreaturopfedning, fåreavl, fiskeri og bjergning af hø og tagrør. De gravede tørv og kogte salt, og de drev søfart, handel og håndværk. Friserne medbragte også deres egen byggestil og opførte frisergårde på værfter, små kunstige forhøjninger. I 1700-tallet blev huse og gårde i vestslesvigsk byggestil dominerende, og de ses endnu i dag overalt i marsken. De er opført i røde teglsten, har afvalmet stråtag og små kviste over indgangsdørene.
I 1500-tallet begyndte man at inddige Tøndermarsken, for at sikre sig imod stormfloder. Samtid blev spadelandsretten indført, og det betød, at alle der boede i marsken fik retten til deres jord, mod til gengæld at vedligeholde diger og koge. Man fik med tiden også indført et system med digeskat-ter, digegreve, digelaug og kogsinspektører til vedligeholdelsen af diger og koge. I 1553-56 blev Møgeltønder og Højer koge inddiget med Højer-Rudbøl-diget. I 1692 og 1713 blev Gammel Frede-rikskog og Rudbøl Kog inddiget, og i 1861 blev Ny Frederikskog inddiget med Højer-Siltoft-diget. I 1981 blev endelig også Margrethe Kog inddiget med Det fremskudte Dige mellem Emmerlev Klev og Hindenburg-dæmningen i Tyskland.
Oprindeligt stod de mange koge i marsken fulde af indvand om vinteren og i regnfulde somre, men i 1920erne gennemførtes en fuldstændig afvanding af Tøndermarsken. Der blev anlagt et stort system af grøfter, kanaler og pumpestationer, der efter behov leder vand frem og tilbage mellem marsken og Vidåen.
Store dele af Tøndermarsken er i dag beskyttet af fredninger og restriktioner, og i Margrethe Kog har man desuden anlagt en stor saltvandssø til gavn for fuglelivet i marsken. Hvert eneste forår og efterår kommer der tusindvis af trækfugle i marsken, og da kan man se det fantastiske fænomen ”sort sol”, store fugleflokke, der flyver i formationer på himlen over marsken. Tøndermarsken er et enestående sted at besøge hele året rundt.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
Henrik J. Møller: Schackenborg Slot før og nu