Tønder


Uldgade i Tønder. Foto: Carl C. Christiansen

Intro

Tønder er en af Danmarks ældre købstæder med privilegier fra 1243. Byens placering ved Vidåen gav adgang til Nordsøen og skabte grobund for handel. I 1600- og 1700-tallet spillede kniplingsproduktion en stor rolle.

Tønder er én af Danmarks ældre købstæder med privilegier fra 1243. Byen lå godt placeret ved et vadested over Vidåen, og fra Skibbroen kunne man sejle ud i Nordsøen. Tønder udviklede sig til en førende handelsby i hertugdømmet Slesvig.

I 1500-tallet påbegyndtes inddigningen af Tøndermarsken, og det besværliggjorde sejladsen til og fra Tønder. Vidåen sandede til, og man opførte derfor anlægsbroer for større skibe længere nede ad Vidåen ved Lægan, Ved Gaden og i Højer. Herfra foregik sejladsen ind til Tønder i mindre både. Havnen i Tønder blev opgivet og tilkastet i 1930erne.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi - Tønder


Tønders ældste del lå ved Vestergade omkring den nu forsvundne Laurentiuskirke og et ligeledes forsvundet torv. I løbet af middelalderen voksede byen mod øst langs Storegade og Østergade, og nord og syd for dette hovedstrøg dannedes en række mindre gader, f.eks. Uldgade, Spikergade og Skibbrogade. Her boede byens håndværkere og småfolk, mens de store købmænd havde deres huse langs hovedgaden.

I senmiddelalderen var byen vokset så langt fra den oprindelige kirke og torv, at disse blev nedlagt, og det nuværende torv anlagt sammen med en Skt. Nikolai-kirke og et rådhus.
Den lange hovedgade er præget at de mange gavlhuse på lange smalle matrikler, de såkaldte stavne. Husene er typisk indrettet med indgang og opholdsstue mod gaden og stadsstue mod gården. I 1700-tallet fik husene tilføjet karnapper og smukke indgangsdøre. Husene bliver løbende restaureret.

Sydvest for bykernen lå middelalderborgen Tønderhus. I 1500-tallet blev borgen ombygget til et fornemt renæssanceslot. I 1700-tallet blev Tønderhus nedrevet. Kun slottets porthus bevaredes og er i dag en del af Museum Sønderjylland Tønder.

Kulturarvsstyrelsen - Kulturarvsatlas - Tønder - den middelalderlige bykerne


Tønder har langt tilbage i tiden været præget af et livligt markeds- og handelsliv. Fra hele Jylland blev der drevet stude til Tønder, som solgtes til opfedning i marsken, inden de blev drevet videre mod Hamborg, eller sejlet til Holland, der var en vigtig handelspartner. Endelig var der den søværts handel til Tyskland, Holland og England. I 1700-tallet blomstrede kniplingshandlen op. Lokale kniplingshandlere organiserede kniplingsproduktion i byen og hele oplandet og tjente store summer på salget.

Købmændene bragte megen velstand til byen og opførte fornemme bygninger, f.eks. Angels Gaard, Richtsens Hus, Drøhses Hus (i dag kniplingsmuseum), Det gamle Apotek og Klostercafeen. Endvidere donerede de penge til byen, f.eks. til Helligåndshospitalet, anlægget ved Nørre Alle og Liebestemplet, samt gaver til Kristkirken.


Kristkirken blev opført i 1592, dér hvor den middelalderlige Skt. Nicolai kirke tidligere lå. Dog bevaredes det ret usædvanlige kirketårn med et højt spånbeklædt spir. Kristkirken rummer et rigt inventar, der tydeligt viser byens rige borgerskab i 1600- og 1700-tallet. I årene 1729-37 var den berømte salmedigter Hans Adolph Brorson hjælpepræst i kirken.


Tønder fremstår i dag som en velbevaret gammel by, hvilket skyldes, at byens udvikling gik i stå i 1800-tallet. Kniplingshandlen mistede sin betydning og sejlads ind til byen blev gradvist forringet. Ved grænsedragningen efter Genforeningen i 1920 mistede byen hele sit sydlige opland. Industrialiseringen kom kun langsomt i gang i 1960erne. Tønder er i dag mest kendt som turistby med sin smukke gamle bykerne, den smukke natur i Tøndermarsken og den store årlige Tønderfestival.