Tågerup Polakkaserne
Tågerup Polakkaserne. Militære anlæg
Intro
Tågerup Polakkasserne på Lolland er en arbejderbolig fra 1911. Den blev bygget på Lungholm Gods til at huse polske landarbejdere...
Tågerup Polakkasserne på Lolland er en arbejderbolig fra 1911. Den blev bygget på Lungholm Gods til at huse polske landarbejdere. Godsejerne på Lolland-Falster ansatte i slutningen af 1800-tallet polske piger til sæsonarbejde i sukkerroemarkerne, hvor der var brug for en stor arbejdsstyrke til at luge, hakke og opgrave roer. Pigerne blev rekrutteret i Polen via en tysktalende, polsk mellemmand. I den tid pigerne arbejdede i Danmark, levede de under kummerlige vilkår tæt stuvet sammen i store beboelseshuse - de såkaldte polakkasserner. Nogle polakker valgte at trodse de hårde kår og blev boende på Lolland-Falster, hvor deres efterkommere lever i dag.
''En stilling kun for kvinder ''
Godsejerne hyrede kun kvinder til arbejdet i roemarkerne, selv om arbejdet var anstrengende, snavset og ensformigt. Efter datidens førende landbrugslitteratur og dyrkningsmetoder skulle luge- og hakkearbejdet nemlig foregå i krumbøjet stilling. Derfor var det kvindearbejde, og derfor var det især polske piger, som blev hentet til godserne på Lolland-Falster. Til nød kunne også børn og udenlandske mænd arbejde i sukkerroerne. I 1915 skrev den lollandske herregårdsforpagter Christian Sonne i sin bog om landbrugets forsyning med arbejdskraft:
"Den krumbøjede stilling, som arbejdets gode udførelse kræver, kan mændene vanskeligt forsone sig med. De anser sig for diskvalificerede dertil, idet de hævder, som jeg ofte har hørt det udtrykt, at mangle det ekstra hængsel i ryggen, som kvinderne antages udstyret med."