Søndervang


Søndervang er et trefløjet stråtækt anlæg fra omkring 1860. Det har ikke et synderligt herskabeligt præg, hvilket kan skyldes, at Søndervang aldrig har været sæde for et virkelig fornemt herskab, men i stedet ofte været bortforpagtet.

Intro

Søndervang er en vestjysk herregård, som kendes fra 1400-tallet. Den havde flere fornemme og velstående ejere, der dog ofte boede på andre herregårde. I 1792 købte et interessentskab af 40 bønder Søndervang og drev derefter herregården i fællesskab indtil en af bønderne i 1803 købte gården.

''Historien om'' Søndervangs første kendte ejer var Claus Jensen, der ejede herregården i slutningen af 1400-tallet. I 1603 tilhørte Søndervang Mads Thomesen, men herregården brændte og alle Mads Thomesens dokumenter, der skulle bevise hans ret til gården var gået tabt i branden. Et kongebrev fastslog hans ret til Søndervang, som han dernæst i 1607 kunne sælge til Knud Henriksen Gyldenstierne. Søndervangs ejere i 1600-tallet ejede ofte andre og mere fornemme herregårde, som de boede på og Søndervang blev derfor drevet af forpagtere. En af ejerne var således Jørgen Rosenkrantz, der havde høje embeder som rentemester og var forstander både på Herlufsholm og på Sorø, og derfor tilbragte det meste af sin tid på Sjælland Hans egen økonomi var dog så dårlig, at han gik fallit i 1664 og måtte sælge sine herregårde. I 1777 blev Christen Ehrenreich v. Brockdorff ejer af Søndervang, og i 1792 solgte han herregården til et interessentskab bestående af 40 af godsets bønder. Omkring år 1800 udparcellerede de herregårdens jord, og hovedgården blev i 1803 solgt til en af medejerne, Christen Toft. Christen Toft og hans efterkommere af samme navn besad Søndervang indtil 1837, hvorefter enken Agnete Bechsgaard giftede sig med Enevold Slot, der afstod gården til sin svigersøn i 1874. ''Markante ejere'' 1603-1607: Mads Thomesen 1653-1664: Jørgen Rosenkrantz 1777-1792: Christen Ehrenreich v. Brockdorff 1792-1800: Interessentskab af 40 bønder 1803-1813: Christen Toft Læs mere om Søndervang på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/soendervang danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Hovedbygningen er opført omkring 1860 og er et trefløjet stråtækt anlæg i én etage. Midterfløjen har med sin vestjyske stil ukalkede, røde mursten, mens de lavere sidefløje er hvidkalkede. Tidligere har Søndervang sandsynligvis været et bindingsværksanlæg omgivet af voldgrave. ''Omgivelser'' Avlsbygningerne er bygget omkring 1860 af Enevold Slot, men er siden blevet ombygget, bl.a. i 1910. I herregårdens have er der spor af en tidligere voldgrav. I Stadil kirke ses på stolerækkerne Knud Gyldenstierne og hans hustru Ollegaard Huitfelds våbenskjold. ''Bygninger og gods'' Ca. 1860: Hovedbygning opført Ca. 1860: Avlsbygninger opført

''Fakta'' Adresse: Møllebyvej 8, 6980 Tim Kommune: Ringkøbing-Skjern Kommune Tidligere: Ringkøbing amt, Hind herred, Stadil sogn Ejer: Kennet Riiskjær Kolby (2017) Funktion: Landbrug, skovdrift, maskinstation til erhvervsudledning (2017) Størrelse: Ager 200ha, eng 2ha, skov 4ha, mose 2ha, have 1ha, sø 1ha, andet 1ha (2017) Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Ikke fredet. Hovedbygning er vurderet til bevaringsværdig 3 (2017)

''English'' Søndervang is a manor located in western Jutland and dates back to the 15th century. The manor often had owners who also held other, bigger manors where they had their residence. As a consequence, Søndervang was often in the hands of stewards or managers. In 1792 40 of the estate tenants in joint ownership bought Søndervang. They received their own farms as their property and then parceled out and sold off plots from the manorial home farm. Around 1800 the now greatly reduced former manor was bought by one of the former peasants, Christen Toft.

''Publiceret''