Sønderholm boplads

Udgravningen foretaget den 2.7 - 23.7 1979.

Intro

I den sidste del af jægerstenalderen lå her en boplads. Bopladsen stammer fra den yngre del af Ertebølletid, omkring 4200 f.Kr. Her er gjort fund af næsten 70.000 genstande af flint samt andre oldsager. I dag er der IKKE noget af oldtiden at se i området, da det meste er bebygget.

I oldtiden var området et næs i den fjord, som i dag er blevet til Karlstrup Mose. I den sidste del af jægerstenalderen lå her en boplads. Sønderholm er et af de største boplads-fund fra jægerstenalderen ved Køge Bugt. I det nærliggende område er der fundet en del flintgenstande samt rester af andre bopladser, som har ligget ved samme fjord som Sønderholm. Bopladsen stammer fra den yngre del af Ertebølletid, omkring 4200 f.Kr. Her er gjort fund af næsten 70.000 genstande af flint samt andre oldsager. ''Bopladsen'' Da bopladsen Sønderholm først kom til syne, var det på grund af en stenlægning på pladsen. Straks blev nybyggeriet af et parcelhus standset, så arkæologerne kunne komme til. De fandt ud af, at stenlægningen har fyldt en stor del af området. Stenlægningen har fungeret som fundament i et fugtigt område. Man kunne påvise to ildsteder på pladsen, fordi der blev fundet ildskørnede sten og store mængder af trækul. Der blev dog ikke fundet nogle rester af hytter. Syd for bopladsen blev der fundet mange knogler og trækul; dette lag må have været bopladsens køkkenmødding. ''Fund af flint, knogler og træ'' I jægerstenalderen boede man på primitive bopladser, hvor man også fremstillede flintredskaber. Herfra samlede man mad i naturen og gik på jagt og fiskede. Som nævnt blev der ved udgravningen af bopladsen fundet næsten 70.000 genstande af flint og sten, hvoraf over 600 var egentlige redskaber. Man fandt også 19 redskaber af ben og tak, så stenalderfolket på pladsen har arbejdet med mange forskellige materialer. De typer af flinteredskaber man fandt, har ledt til pladsens datering til yngre Ertebølletid. Fund fra denne boplads bopladsen viser, at beboerne især har gået på jagt efter kronhjort, rådyr og vildsvin. Man har også fisket og gået på jagt i fjorden, hvor man blandt andet har fanget fladfisk og sæler. Der blev ikke fundet mange rester af vegetabilsk føde; man fandt dog hasselnøddeskaller, som må have indgået i beboernes kost. Et sjældent bevaret materiale fra stenalderen er træ. Men på Sønderholm fandt man en padleåre af hasseltræ. Padleåren var i alt 55 cm lang og selve årebladet er bladformet. Et område yderst på den ene side af årebladet er forbrændt. Om dette er sket på land eller det skyldtes bål i stammebåden kan dog ikke siges. Det er sandsynligt at stenalderfolket til tider havde et lille bål tændt i deres træbåd, når de fiskede om natten, ligesom fiskere i dag bruger en lygte. ''Området i dag'' Helt præcist har stenalderbopladsen ligget på Karlslunde Mosevej nr. 34. Man kommer forbi området hvis man går vandreruten Gudernes Stræde, som strækker sig fra Isefjorden til Mosede Fort. I dag er der ikke noget af oldtiden at se i området, da det meste er bebygget. Fra området nær bopladsen er der siden 1800-tallet blevet indleveret flintøkser og lignende, hvilket tyder på at man i stenalderen har udnyttet området og arbejdet hvor det har været muligt. Trylleskoven, som er en anden kendt stenalderboplads, stammer fra ældre Ertebøllekultur og blev fundet 800 meter mod syd. Bopladsen har ligget i samme fjordsystem som Sønderholm. Måske er det Trylleskovens beboere som senere flyttede til Sønderholm?

''Publiceret''