Sønderborg Slot
"Myten" af Eiler Madsen. I baggrunden ses Sønderborg Slot.
Sønderborg Slot med Kongeskibet.
Sønderborg Slot på Christian 2.s tid.
Dronning Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot.
Sønderborg Slot set fra luften.
Slotsgården anno 1920
Intro
I hjertet af Sønderborg – på næsset mellem Alssund og Flensborg Fjord – ligger Sønderborg Slot. Den gamle, middelalderlige borg har en lang og spændende historie bag sig.
Sønderborg Slot er i dag en afdeling af Museum Sønderjylland. Museet formidler først og fremmest Sønderjyllands historie fra middelalderen til nyere tid, men der er også rige samlinger fra Als og Sundeved.
Her er udstillinger om hertugerne af Slesvig og Holsten, Christian 2.s berømte ophold på Sønderborg Slot, de slesvigske krige 1848-50 og 1864 – og i løbet af 2011-12 åbnes nye udstillinger om 1. Verdenskrig og genforeningen.
Desuden er der udstillinger om sønderjysk søfart, håndværk, legetøj og tekstiler fra Als og Sundeved. Der er også særlige udstillinger om sønderjyske mønter og medaljer, Den Cumberlandske Samling af slesvig-holstensk billedskærerkunst fra 15-1600-tallet, historien om ”kampen om oldtiden” samt ”Den sønderjyske Kunstnergave” - kunstværker fra genforeningstiden omkring 1920.
Sønderborg Slot var oprindeligt et borgtårn opført ca. 1200 og blev formentlig brugt som forsvar mod vendernes hyppige angreb mod Als. Det blev bygget på en lille sandbanke i Alssund samtidig med anlægget af købstaden Sønderborg. Bygherren menes at være enten kong Valdemar den Store eller hans svoger, fyrst Prislav af Mecklenburg. Ud fra et centralt tårn udviklede borgen sig gennem middelalderen til en af rigets stærkeste fæstninger. Der blev anlagt ringmursanlæg, hjørnetårne og flere murede bygninger.
I årene 1549-71 gennemførte Christian 3. og Dronning Dorothea en omfattende ombygning, der betød, at middelalderborgen tog form som et moderne renæssanceslot. Slottet fik trappetårne, festsale, gemakker og en slotskirke efter Luthers forskrift. Slotskirken, Dronning Dorotheas Kapel, er et enestående monument. Det er Danmarks ældste kirkerum fra renæssancen og et af de få bevarede fyrstekapeller i Europa fra reformationens tid.
Efter Dorotheas død i 1571 blev slottet hovedsæde for sønnen Hans den Yngres hertugdømme. Men efter hans død i 1622 gik det ned ad bakke for hertugdømmet. Efterkommerne forsøgte at opretholde fyrstelivet, men forgæves. I 1667 blev hertugdømmet erklæret konkurs. Bygningerne forfaldt, og kongen overvejede at rive slottet ned. Det skete heldigvis ikke. Bygmester W.F. von Platen gennemførte en omfattende restaurering i årene omkring 1720 og slottet blev herved omskabt til et helstøbt barokanlæg.
I 1764 blev slottet givet til de augustenborgske hertuger, og siden har det været både dansk og tysk kaserne. Efter genforeningen 1920 erhvervede den danske stat slottet, der kom til at rumme et museum for den sønderjyske historie.
De eneste rester af det senmiddelalderlige slot finder man i Drabantsalen i slottets stueetage samt i et stykke murværk i nordsiden.
I 1532 blev Christian 2. efter mange års krig og uro afsat som konge. Han blev spærret inde på Sønderborg Slot som politisk fange, hvor han levede i 17 år. Herefter blev han overført til Kalundborg Slot, hvor han døde.
Allerede i samtiden opstod der rygter om et hårdt fangenskab på Sønderborg Slot. Det var efter sigende et snævert fængsel, hvor Christian 2. hvileløst skulle have vandret om et rundt bord. I 1700-tallet fortalte myten, at kongen sled en sti i gulvet med sine fødder – og denne sti blev i 1800-tallet til en fure i et bord, som kongen skulle have slidt med sin finger. Specielt myten om rillen i bordet har mange danskere hørt om i historietimerne, fortalt af lærere, der troede, den var sand. Mange mener oven i købet at have set bordet i virkeligheden. Men det, de har set, er sandsynligvis et maleri fra 1872. Fortællingen blev nemlig udødeliggjort af maleren Carl Bloch og maleriet er kendt fra mange skolebøger.
For ganske nylig er myten endnu engang udødeliggjort. Nu er det ligefrem blevet muligt at se og røre det sagnopspundne bord. På havnen i Sønderborg, ikke mere end 200 meter fra slottet, blev der i 2008 nemlig opstillet skulpturen ”Myten” af kunstneren Eiler Madsen. Myten om Christian 2.s hvileløse vandring om det runde bord er derved manifesteret.
Men et er myter, noget andet virkelighed. Regnskaber viser, at Christian 2. blev behandlet kongeligt med udsøgt mad, drikke og fornemme klæder. Ofte kunne han bruge hele slottet og gå i byen under opsyn. Som fyrstelig fange blev han altså behandlet godt og havde flere rum på Sønderborg Slot til sin disposition. Han havde også et lille tjenerskab og egen kok, der tilberedte en god kost. Desuden var der unge adelsmænd, der opvartede ham.
Alligevel tog fangenskabet hårdt på kongen. Og det blev ikke bedre, da hans eneste søn, Hans, døde i Tyskland. Sorgen, fængselslivet og kedsomheden nedbrød Christian 2., der henfaldt til melankoli og druk.