Sønder Vissing Kirke
Sønder Vissing Kirke. Sønder Vissing Kirke set fra vest sydvest
Intro
Mange af Danmarks middelalderkirker er lidt skæve. Men Sønder Vissing Kirke ved Horsens er en undtagelse. Kirken er nemlig bemærkelsesværdig regulær og præcist afsat. Kirken er omgivet af en kirkegård...
Mange af Danmarks middelalderkirker er lidt skæve. Men Sønder Vissing Kirke ved Horsens er en undtagelse. Kirken er nemlig bemærkelsesværdig regulær og præcist afsat. Kirken er omgivet af en kirkegård. Stengærdet rundt om kirkegården er nævnt første gang i 1715, hvor det var i så dårlig stand, at ”kvæg og svin ganske ruinerede de dødes grave”. I slutningen af 1800-tallet fandt man en samling mønter ved den sydlige del af gærdet. De kunne dateres til 1542-1642. Mønterne er nok blevet gemt under svenskekrigene, måske under den såkaldte Torstensson-fejde omkring 1643, hvor der også var en krigslejr i sognet.
''Blåtands kone rejste runesten''
Indtil 1830’erne stod to runesten ved hovedindgangen til kirkegården i Sønder Vissing. Den ene står nu i våbenhuset, den anden inde i kirken. Begge runesten er fra den sene vikingetid. På den store runesten i kirken står der: "Tove, Mistives datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod disse kumler (mindesmærker, red.) gøre efter sin mor". Den Harald, der er nævnt i indskriften, må være Harald Blåtand. Han rejste selv en stor runesten i Jelling godt 30 kilometer mod syd. Sønder Vissing-stenen er altså rejst af Harald Blåtands kone, Tove, som minde over hendes mor. Toves far, Mistive, må være den vendiske fyrste Mistivoj. Ægteskabsalliancer var dengang en vigtig del af udenrigspolitikken.