Søfolkene fra Tønder
Den Ostindiske Sømand
Søfolk entrer riggen.
Intro
I 1600- og 1700 tallet var Tønder også en søfartsby, hvor mange søfolk herfra tog på langfart fra Amsterdam
I dag er Tønder en charmerende, gammel by, der hvert år trækker mange turister til med sine fine huse med de smukke døre.
I den flade marsk og bag diget, har man ikke nogen fornemmelse af, at Tønder for 200 – 300 år siden var en driftig søfartsby, hvorfra søfolk tog til Amsterdam, for at søge hyre på store oceangående skibe.
Allerede så tidligt som i midten af 1600 tallet finder man i Amsterdams notariel arkiver søfolk fra Tønder, der gik på langfart.
Den 24. januari 1647 underskrev Peter Jensen fra Tønder sig, som vidne på en hyrekontrakt for ham og Hans Petersen fra Norge. De blev antaget på skibet ” De Sack”, Sækken, på en rejse til de nederlandske besiddelser i Sydamerika.[1]
I 1658 og 1659 møder vi Jan Andriess, eller Jens Andersen, som han hed på dansk, fra Tønder, der først fik hyre på skibet ” Digni Guniffer” – noget i retningen af: ”Den værdige Genevere” og året efter på et orlogsskib fra admiralitetet i Amsterdam: ” Hofwryck”.[2]
At Jens Andersen fra Tønder optræder to år i træk som hyresøgende i Amsterdam giver et fingerpeg om, at det ikke bare var en pludselig indskydelse, der bragte ham til storbyen, men en etableret måde at ernære sig på.
Vi ser dette erhvervs mønster helt tydeligt under Skånske Krig, hvor den danske flåde havde brug for professionelle søfolk, til at udføre kerneopgave ombord på orlogsskibene. Da Nederlandene og Danmark-Norge var allierede, fik danskerne undtagelsesvis lov til at forhyre søfolk i Amsterdam, som derefter blev sendt til København og flåden. I Rigsarkivet findes i dag mønsterrullerne for denne hvervning og her ses det, at der i alt blev forhyret 2210 søfolk.
Ikke underligt var der ud af disse 915 eller 41,4 % hollandske søfolk, men det er overraskende, at der var 869 eller 39,3 % skandinaviske søfolk. Hertil kom 11,4 % tyskere, 2,6 % fra de britiske øer, 0,8 % fra oversøiske kolonier og fra Nordfrankrig, samt 2,4 %, hvis hjemsted er ukendt.[3]
50 af de skandinaviske søfolk kom fra Tønder og var for det meste hyret i 1675. Ud af disse blev 16 af dem forhyret igen i Amsterdam i 1678, hvilket viser, at de efter afmønstring i København, returnerede til Amsterdam for at søge ny hyre og så igen endte i flåden.
Tjeneste i datidens orlogsflåder var ikke særlig populær, da dødeligheden var høj ombord. Af de 50 Tøndersøfolk, døde således 5 mand og dødsårsagen behøvede bestemt ikke at være fjendens kugler, men kunne bare være dårlig hygiejne, da sundhedsforholdene ombord i den danske flåde som nævnt var ret slemme.
I starten af Skånske krig var der f.eks. stor sygdom i flåden og mange skibe meldte om 20 – 50 sengeliggende søfolk, hvoraf mange senere døde. End ikke de fine kommanderende officerer gik ramt forbi, da selve flådens øverstkommanderende, rigsadmiralen Cort Adelaer døde i efteråret 1676.[4]
Langt den overvejende del af søfolkene fra Tønder blev fohyret som fuldbefarne matroser, hvilket også var, hvad den danske flåde primært var ude efter i Amsterdam. Disse mænd fik en månedshyre på 14 gylden og som det var sædvane, en måneds hyre på hånden, når kontrakten var indgået.8 mand fik imellem 10 og 13 gylden og disse har formodentligt være unge, ret uerfarne søfolk, der blev antaget som ubefarne matroser.
Men der var også enkelte højerestående søfolk. Således højbådsmand Peter Cornelisz/ Peter Nielsen, der fik 26 gylden om måneden.
En højbådsmand var ansvarlig for alt skibet løbende og stående rigning, master, sejl og ræer og han var specielt ansvarlig for kommandoen af formasten under vendinger. Peter må derfor have været en ældre, meget erfaren sømand, der havde set lidt af hvert og sejlet siden sin pureste ungdom.
En enkelt officer findes også imellem Tønder-søfolkene. Det var løjtnant Jan Jansen Bryn/ Jens Jensen Brun, der blev forhyret den 30. maj 1676 og da modtog et forskud på 364 gylden. Mærkelig nok var hans månedsløn på kun 20 gylden, altså mindre end Peter Nielsen, men dette forhold må bero på, at Jens Jensen var en relativ ung og uerfaren officer, der først skulle gøre sig fortjent til en højere hyre.
Dengang fandtes der ingen egentlig officersuddannelse, så Jens Jensen Bruns kvalifikationer har sikkert været, at han kunne læse og skrive, havde sejlet som sømand og derfor havde et indgående kendskab til søfart og sømandskab, ligesom han må have vist sig egnet til at lede andre.
Søfolkenes hyre var ikke dårlig
Lønningerne: Gylden og rigsdaler.
Fra Chr. 4. tid og frem til 1873 gjaldt rigsdalersystemet i Danmark-Norge. 1 Rigsdaler blev delt op i 6 mark og der gik 16 skilling til en mark. Ergo var 1 rigsdaler lig med 96 skilling.[5]
Priser og lønninger:
I 1660 -1669 kostede et pund groft rugbrød i byerne imellem 1 og 3 skilling, et pund flæsk 7 skilling og et pund smør 7 skilling. Et tusind mursten kostede 6 2/3 rigsdaler og en alen vadmel (uldstof) kostede 24 skillling.
En arbejdsmand i Helsingør på egen kost fik 20 – 24 skilling pr. dag om sommeren og 16 – 20 skilling pr. dag om vinteren. En arbejdsmand i Ribe fik 16 skilling pr. dag om vinteren og 16 – 20 skilling pr. dag om sommeren.[6]
Tøndersøfolkene fik deres hyre udbetalt i hollandske gylden, hvoraf der gik 2,5 til en rigsdaler. [7]
Månedslønnen på 14 gylden svarede altså til omkring 5,6 rigsdaler, eller omkring 18 skilling om dagen ( i sammenligning til arbejdsmandens 20 skilling). [8]
Til gengæld skulle de ikke betale for kost og logi, så det var ikke helt ringe at være sømand.
[1] Stadsarkivet i Amsterdam. Notarial arkivet: Minuutacten van transporten van soldaten en bootsgezellen. 1325. 1647 Januari 8 – 1649 december 15
[2] Stadsarkivet i Amsterdam. Notarial arkivet: Minuten van Transporten, contracten e.a. andere acten [van Hendrik Schaeff] n.r 1354. 1654
[3] Rigsarkivet, Søetaten, Eskadreskriverne: ”Afreignings bog Offuer Hans Kongl. May. Udi Holland Anno 1675, 1676, 1677, 1678 antagne.”
”Söefolck, Maanedstienere under H. Admiral Well. Herr. Marquert Rodstehn Esquadre.”
”Maaneds Thienere antagne udi Holland Anno 1675, 1676, 1677”
”Bog ofver de udi Holstein Anno 1678 antagne Söefolk under Hr. Admiral Jens Rodstehns Esquadre,” hvis kapitel ” Udi Holland Anna 1678 Antagne.”
”Alfabet over Maanedstienere antagne ved Bremerholmen.”
[4] Barfod, Jørgen H. '''Niels Juels flåde.''' Kbh. 1997. S, 13.
[5] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 7
[6] Thestrup, Poul. S, 22
[7] Gøbel, Erik. ”Danske i det nederlandske ostindiske kompagnis tjeneste i det 17. århundrede. ”I '''Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2003.'''Fredrik Bolling 1678
[8] Christensen, Asger Nørlund. '''Flådens udlandsmobilisering: Rekruttering af skandinaviske søfolk i Amsterdam under Skånske Krig. '''Krig og Fred. Kbh. 2014. S, 36
I løbet det 18. århundrede drog flere og flere unge mænd til Nederlandene for at finde arbejde, sikkert fordi forholdene hjemme med stavnsbåndet var blevet hårdere for folk på landet.
I 1733 skulle den danske hær ikke længere bestå af et hvervet mandskab, men af bøndersoldater.
For at kunne stille tilstrækkelig tjenstdygtigt mandskab fik godsejeren ret til at forbyde drenge og mænd mellem 14 og 36 – senere skærpet til mellem 4 og 40 år- at forlade godset. Det tilgodeså det store landbrugs behov for villige fæstere; og truslen om soldatertjeneste sikrede godsejeren og godset billig arbejdskraft.”[1]
Stavnsbåndet blev ophævet i 1788.
Få år efter stavnsbåndets indførelse besværede propritærerne på Hesselsmeds, Hennegård, Søvig, Lydumgård og Frøstrupgård sig over, at der kommen så vidt'''” på den skarpe Hede- og sanddreven jord, at fast hverken jordegodsejerne nu mere kan få dygtige karle enten til gårdfæstning eller til Hans Majestæts tjeneste landsoldater at levere.'''” det unge mandskab havde '''den onde vane” at udløbe til det holstenske og derfra til Holland, hvor de fleste blev. ''[2]'''''
Da der jævnligt var skibslejlighed fra Tønder ved Højer er det nærliggende at forestille sig, at en del forløbne karle kom til Amsterdam igennem denne by og at de ved forhyring på et skib i Amsterdam opgav denne by, som hjemsted, eller som sidste afgangshavn.
Imidlertid har det vist sig i kilderne fra det 17. århundrede, at Tønder også var hjemsted for en anselig søfarende befolkning som også på denne tid, forstod at udnytte mulighederne i Amsterdam.
I stadsarkivet i Amsterdam findes det såkaldte Waterschout arkiv, som rummer mønsterruller for alle søfolk, der tog hyre på et skib fra byen i perioden fra 1747 til 1852 og heri kan man finde rigtig mange søfolk fra Skandinavien- og fra Tønder.
For årene 1772, 1780 og 1787 er der i dette arkiv fundet 87 søfolk fra Tønder,; heraf sejlede de 32 i 1772, 34 sejlede i 1780 og 21 mand i 1787. [3]
De skandinaviske søfolk nåede sjældent de øverste lag i skibshierakiet, hvilket også ses i hvilke stillinger Tønders søfolk bestred ombord.
48 % sejlede som enten hel eller halvbefaren matros. 17% var skibsdrenge under oplæring, 12% sejlede som kokke, som typisk var et mellemstadie imellem skibsdreng og matros og kun 7 mand eller 8% sejlede som styrmand. Hertil kom skibets eksperter, hvoraf der fra Tønder var 3 skibstømrer og 3sejlmagere og 4 bådsmænd.[4]
Tønder sømænd kom langt omkring.
Længst væk var rejsen til de nederlandske besiddelser i Vestindien; øerne St. Eustacius og Curacao, og til de nederlandske sukkerplantager i Surinam på det sydamerikanske fastland. Sådan en rejse tog omkring 8 måneder på datiden sejlskibe og når skibet endelig ankrede op ved bestemmelsesstedet kunne mandskabet nyde den tropiske varme, høre fremmede fugle synge i den frodige vegetation, men også betragte de mange negerslaver, der igennem deres hårde arbejde på sukkerplantagerne fremstillede ”Det Hvide Guld”; sukker til de europæiske forbrugere[5]. 44% af søfolkene fra Tøndertog på sådan en langfart..[6]
Mere almindeligt var at få hyre på et skib, der sejlede i den europæiske fart. Af tønder søfolkene sejlede
6% til Lissabon, Santiago eller Cadix efter salt, vin, olie og merino-uld. 5% af de tønderske søfolk besejlede Frankrigs vestkyst, hvor det eftertragtede Bai-salt fra Loires munding var eftertragtet og så naturligvis vin fra specielt Bourdeaux. Omkring 11% af skibene sejlede ind i Middelhavet til f.eks havnebyen Livorno norditalien. Hertil bragte de nederlandske skibe korn fra Nordeuropa og udvekslede det med vin, rosiner, krydderier, olie og silke og andre tekstiler.
4% af søfolkene fra Tønderhavde en tur til Arkhangelsk i Nordrusland, hvor man hentede russisk korn, tjære, beg, hamp og dyrehuder og endelig tog 18 % hyre på mindre skibe, der besejlede Østersøen efter baltisk korn fra Riga eller tømmer, tjære, beg og hamp fra St. Petersborg eller Narva.[7]
At 44% af søfolkene fra Tønder fik hyre på skibe der gik til de nederlandske besiddelser på den anden side af Atlanten vidner om, at de ikke stod så højt i hierakiet, som f.eks søfolk fra Ballum eller Rømø, da rejsen over Atlanterhavet var forbundet med betydelig større risiko end f.eks. rejserne til Norge eller ind i Østersøen.
Der var farer for at blive opbragt af sørøvere fra de nordafrikanske barbaresk-stater og blive gjort til slave. Selve sejladsen over Atlanterhavet var mere riskofyldt end farterne i europæiske vande og endelig var der fare for at pådrage sig tropesygdomme på pladserne i Den Nye Verden.
Dygtige søfolk, der kunne dokumentere deres værd og havde gode forbindelser til kaptajner og redere kunne skaffe sig hyre på mindre risikofyldte farter, hvor rejserne også var kortere og derfor mere eftertragtede.
Hyre
Det var ikke en helt ringe beskæftigelse at være sømand i anden halvdel af det 18. århundrede om end hyren svingede med de internationale konjunkturer. Således var den gennemsnitlige hyre i 1772 på 16 gylden, hvilket svarer til ca. 6,5 rigsdaler, mens den var kommet op på 25 (10 rigsdaler) gylden i 1780, hvilket skyldes den absolutte højkonjuktur som skibsfarten oplevede under den Amerikanske Frihedskrig.
I samme periode tjente en faglært tømmersvend i Danmark 10 rigsdaler om måneden, men han skulle også selv betale for kost og logi, hvilket var en del af sømandens løn. [8]
[1] Feldbæk, Ole. S, 83
[2] Kristensen, H. K. '''Janderup Og Billum Sogne'''. Vol I. Janderup Lokalhistoriske Arkiv. 1979. S, 163.:
[3] Stadarchief Amsterdam. Inventarissen. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787.
[4] Stadarchief Amsterdam. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787.
[5] Eschels, Jens Jacob.''' Das abentuerliche Leben des Jens Jacob Eschels. '''Brigantine, Hamburg. 1966. S, 270-275
[6] Stadarchief Amsterdam. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787.
[7] Akveld, L. M., S. Hart, W. J. van Hoboken. '''Maritieme geschiedenis der Nederlanden. '''2. Bussum 1977.
[8] Thestrup, Poul. '''Mark og skilling, kroner og øre. '''Rigsarkivet, kbh. 1991. S, 15
Den nederlandske økonomi var i det 17. og 17. århundrede en af de stærkeste i Europa og skibsfarten fra republikken var enorm.
Det er anslået, at den samlede nederlandske flåde i 1670 udgjorde 400.000 brutto registertons, hvilket gjorde den til verdens uden sammenligning største handelsflåde. Den var i lang tid større end den franske, engelske og skotske handelsflåde – tilsammen!![1]
Til sammenligning var den danske handelsflåde i 1677 på lige under 20.000 tons.[2] Og hundrede år senere på omtrent 32. 500 tons.[3] Da hyren ovenikøbet var højere end i den hjemlige skibsfart, var det ikke underligt, at mange skandinaviske søfolk drog til ”de lave lande.”
Fra vadehavsområdet var der regelmæssig skibsforbindelse til Amsterdam og søfolkene rejste om foråret med såkaldte ” smakskibe” til storbyen. Ombord kunne der være om til hundrede mand stuvet sammen i lasten, hvor der var monteret køjsenge i flere lag. Her lå de gamle søulke og røg pibe, men hvis vejret var dårligt måtte lugerne lukkes, hvorfor tobaksrøg og skibets rulninger hurtigt fik de unge, førstegangsrejsende til at brække sig. I 1769 foretog den unge sømand, Jens Jacob Eschels sin første rejse, at også han blev søsyg og måtte ”ofre” i sin støvle.![4] Vel ankommet i Amsterdam var der naturligvis meget at se på for den unge sømand, men først måtte han finde et sted at bo, indtil han have sikret sig en hyre.
I storbyens havneområde fandtes en sand jungle af sømandsherberger, kroer, bordeller, skibsprovianteringsforretninger, rederikontorer og andre søfartsbeslægtede erhverv.
''Sømandsherberger''
Sømandsherbergerne var logier, hvor søfolkene kunne finde en seng og bespisning og de fleste steder var der desuden udskænkning og underholdning. Indehaverne af disse herberger bestred ofte en anden funktion, idet de samtidig var hyrebasser og mod provision skaffede søfolkene hyre. Omkring 1780 fandtes der ca. 200 sådanne herberger i byen.[5] To af disse var modrettet mod kunder fra Tønder og lød naturligvis navnet: ” Stad Tonderen”
Det ene herberg lå i Jonkerstraat og det andet i Ridderstraat; to gader i det østlige havneområde, som var de skandinaviske søfolks kerneområde i Amsterdam. I Ridderstraat lå der foruden Stad Tonderen, 23 andre herberger og i Jonkerstraat 16 og det til trods for at disse gader kun var små 50 meter lange.
Blandt disse herberger fandtes også andre, der henvendte sig til søfolk fra vadehavet: Stad Jandroep, Stad Emmerlif, Stad Huyer og Stad Balm ( Ballum) og det vidner om, at Amsterdam blev besøgt af søfolk fra hele vadehavsområdet. [6]
''Stad Tonderen''
Navnet ” Stad Tonderen” har sikkert signaleret, at man her var bekendt med hjemstavnen og at værten måske også kom derfra. Det er også sandsynligt, at han selv var tidligere sømand og derfor kunne dele sine erfaringer med kunderne.
Den hollandske forsker Maarten Hell bekræfter denne tese, idet han nævner at: ” Most innkeepers ('''waarden''' or '''herbergiers''') of these hostels originated from the same country as their guests[7]
Det var almindeligt at mange værter var tidligere søfolk, der var gået i land og fundet en ny næringsvej. Med opsparet hyre kunne de enten købe sig ind eller selv etablere et etablissement, hvis ikke de giftede sig med enken eller datteren til en herbergsvært. Uden for sejlsæsonen ( i vintermånederne) kunne de selv stå bag disken og resten af tiden måtte konen klare familieforetagnet. [8]
Auke Swerus, indehaveren af herberget i Ridderstraat kom ikke fra Tønder. Han var derimod svensker og stammede fra Karlskrona, hvorfra der også kom rigtig mange søfolk til Amsterdam. Åge Svendsen, som han nok hed blev i 1779 gift med Maria Christiansen fra Tønder, der var enke efter den tidligere indehaver af herberget, Sybrand Pietersz, altså Søren Petersen, der også stammede fra Tønder. Så forbindelsen var der.[9]
Stad Tonderen i Jonkerstraat var drevet af Paul Andriesz, men ham ved vi intet om.
Kun tre uden af de tidligere nævnte 87 søfolk fra Tønder boede i en af de to Stad Tonderen. Det er selvfølgelig ikke mange, men som tidligere nævnt, var der i Ridderstraat og Jonkerstraat andre herberger, der henvendte sig til vadehavssøfolkene. Således boede fem mand hos Willim Winter i ” Blaue Klok” i Jonkerstraat og andre fem hos Hans Bartelsen i ”Witte Star” i den nærliggende Boomsloot gade.
Endelig er det interessant at kigge nærmere på herbergværten Pieter van Tonderen. Som navnet antyder, må han stamme fra Tønder og han drev sit herberg, Stad Hyer, på Zeedyk gaden; den mest berygtede af herbergsgade i Amsterdams havn. De fleste af hans klienter kom imidlertid hverken fra Tønder eller fra Højer, men fra vadehavsøen Sild eller fra Ballum lidt længere oppe af kysten
[1] Akveld, L.. M, S. Hart, W. J. van Hoboken. '''Maritime geschiedenis der Nederlanden. '''Bussum 1977. S, 201
[2] Degn, Ole. Erik Gøbel. ''' Dansk Søfarts Historie. '''Bind 2. Gyldendal 1997 S, 25
[3][3] Feldbæk, Ole. '''Dansk Søfarts Historie. Bind 3.''' Gyldendal 1997. S, 27
[4] Eschels, Jens Jacob.''' Das abentuerliche Leben des Jens Jacob Eschels. '''Brigantine, Hamburg. 1966. S, 16
[5] Bruijn, Jaap, R. '''Zeegang. Zeevarend Nederland in de achttiende Eeuw.''' Walburg Pers. 2016. S, 32
[6] Stadarchief Amsterdam. Waterschout archief. 1772, 1780 og 1787.
[7] Hell, Maarten. ” Trade, Transport and Storage in Amsterdam Inns ( 1450 – 1800). I ''' Journal of Urban History''' 2014 40: 742 originally published online 6 March 2014. S. 743
[8] Hell, Marten. Upubliseret Ph.d. ”Slaapbasen en Makelaars”
[9] Stadarchief Amsterdam. Ondertrouw register. 1779
''Sendt til publicering''
Og så er det Tønder søfolk.