Sæby Vandmølle


Sæby Vandmølle. Sæby Vandmølle. Den lille udbygning til venstre rummer turbinen.


Brev. Brevet fra møllefæster Anders Oloffsen til Chr. V. befinder sig i dag i Rigsarkivet.


Stemmeværket ved Sæby Vandmølle. Lystfiskere kræver med EUs vandløbsdirektiv i hånden det 400-årige stemmeværk fjernet aht. laksene.


Sæby Vandmølle ca. 1910. Indtil 1921 have Sæby Vanmølle to store underfaldshjul.


Sæby Vandmølle 1924. Sæby Mølle er en af de få danske møller, hvor man har lavet stemmeværk på tværs af et hovedvandløb.


Sæby Vanmølle i 1940'erne. I 1921 blev vandhjulene afløst af en turbine, der var installeret i en lille tilbygning.


Turbine og generator. Mahler turbinen fra 1921 og generatoren er stadig funktionsdygtige, men må ikke længere bruges.

Intro

I 1640 blev der opført en vandmølle ved Sæby Ås udløb i Kattegat. Møllen var i to perioder i 1600-tallet kongens. Ellers tilhørte den Sæbygård indtil 1747. Elisabeth Bille nyopførte kornmøllen i 1710 og fik ret til at opkræve bropenge af folk, der krydsede mølledæmningen...

I 1640 blev der opført en vandmølle ved Sæby Ås udløb i Kattegat. Møllen var i to perioder i 1600-tallet kongens. Ellers tilhørte den Sæbygård indtil 1747. Elisabeth Bille nyopførte kornmøllen i 1710 og fik ret til at opkræve bropenge af folk, der krydsede mølledæmningen. Møllen var i drift helt frem til 1930. Så sent som i 1921 blev vandhjulene udskiftet med en turbine, der producerede strøm til ejendommen indtil 2003. Ejendommen er i dag bolig. Vandmøllen er i disse år genstand for stor diskussion. Turbinen må ikke længere benyttes, og lystfiskerorganisationer ønsker det opdæmmende stemmeværk fjernet. ''Møllerens brev til kongen '' I 1600-tallet opfattede man samfundets inddeling i stænder som givet af Gud. Der var en verden til forskel på møllerens liv og den enevældige konges. Men mølleren kunne alligevel godt henvende sig direkte til sin fyrste og møllens ejer. Da Sæby Vandmølle i 1690’erne blev ødelagt af sandflugt, skrev møller Anders Oloffsen i 1698 et brev til Christian den Femte. Her tilbød Oloffsen 35 rigsdaler per tønde hartkorn for møllen. Mølleren henvender sig til kongen med ordene: ”Stormægtigste Konge Allernådigste Arveherre” og underskriver sig, ”Eders kongelige majestæts allerunderdanigste tro arve-undersåt”. Kongen solgte nu ikke møllen til sin arveundersåt, men satte den på auktion.