Synagogen i Nakskov
Synagogen på Nørrevold 14. Fotograf Valdemar Paulli.
Synagogen, Nørrevold 14 ses til venstre.
Interiør fra Synagogen med toraskab og almemor. Fotograf Valdemar Paulli.
Synagogen, Nørrevold 14. Fotograf Valdemar Paulli.
Intro
På hjørnet af Klostergade og Nørrevold 14 lå en synagoge. Den rummede Nakskovs jødiske menighed, som havde været i byen siden 1647.
Jødernes historie i Nakskov går tilbage til 1674, da Jacob Sostman fik bevilling til at grundlægge et tobaksspinderi i byen. Han døde 6 år efter, og det var svært for hans kompagnon, Abraham Mejer Polach, at få tilladelse til at føre virksomheden videre. Efter et par år gik det dog i orden, og han fik en anden trosfælle til byen. Det var Isac Cantor med familie og medarbejdere. De genoptog dermed arbejdet i tobaksspinderiet.
Jøderne fik også lov til at drive forretninger, bl.a. som slagtere. Der har således været en lille jødisk koloni i Nakskov fra begyndelsen af 1700-tallet.
Efter Nakskovs belejring under Svenskekrigen i 1658 og 1659 havde købstaden fået særlige privilegier. De var bl.a. 24 års skattefrihed og tilladelse til at fremmede måtte nyde samme rettigheder som byens øvrige indbyggere. Selv om der ikke udtrykkeligt nævnes religionsfrihed, må man dog formode, at de friere forhold i Nakskov har været medvirkende til, at jøderne nedsatte sig her.
Den jødiske menighed i Nakskov er lige så gammel som Fredericias, men udviklingsmulighederne i 1700-tallet har ikke været det samme.
Folketællingen fra 1787 viser et jødisk befolkningstal i Fredericia på 165 personer, mens der samme år kun var 27 personer i Nakskov.
Omkring 1800 kom der en del nye tilflyttere til byerne på Lolland-Falster, og i 1834 boede der 118 trosfæller i Nakskov og i byerne Maribo, Nysted, Rødby, Sakskøbing, Nykøbing og Stubbekøbing. Disse byer hørte også ind under Nakskovs jødiske menighed.
De mest kendte jødiske familier i Nakskov er Sostman, Polach, Cantor og Samuel Levin.
Allerede i 1714 indrettede man en synagoge i et lejet hus på hjørnet af Fruegade og Søndergade. Huset blev senere købt af købmand Nathan Elsass, der solgte det til menigheden.
Den 6. juni 1845 indbød formanden for det mosaiske trossamfund i Lolland-Falster Stift, købmand Abraham Lublin i Nakskov, sine trosfæller i København og de andre danske købstæder til at yde frivillige bidrag til en ny synagoges opførsel og indretning.
Menigheden solgte den gamle bygning i Fruegade for 330 rigsdaler. Der indkom kun sparsomme beløb fra de frivillige bidrag fra resten af landet. Det blev til i alt 268 rigsdaler. Der kom derfor til at gå 35 år, før den nye synagoge på hjørnet af Klostergade og Nørrevold blev opført. Den blev indviet i 1880.
Menigheden fik ikke brug for det nye gudehus i særlig lang tid. Ligesom i de andre købstæder gik jødernes antal i Nakskov også stærkt tilbage.
Omkring begyndelsen af 1900-tallet fandtes der ikke længere en menighed i Nakskov. Bygningen med synagogen blev overdraget til kommunen, og efter 1954 blev den revet ned for at give plads til en gadeudvidelse.
Læs mere om den jødiske kirkegård her
Læs mere om andre synagoger i Danmark her