Svinkløv Badehotel


Målebordsblad. Kortet viser tydeligt badehotellets ensomme beliggenhed mellem strand og plantage

Intro

Svinkløv Badehotel er opført i en fredet klitplantage på den jyske vestkyst i 1925. Huset er bygget i træ og tegnet af den kongelige bygningsinspektør Ejner Packness, der havde tegnestue i Ålborg. Bygherren var den lokale Carl Brix Kronborg fra Hjortdal...

Svinkløv Badehotel er opført i en fredet klitplantage på den jyske vestkyst i 1925. Huset er bygget i træ og tegnet af den kongelige bygningsinspektør Ejner Packness, der havde tegnestue i Ålborg. Bygherren var den lokale Carl Brix Kronborg fra Hjortdal. Badehotellet med 36 værelser ligger med flot udsigt over Jammerbugten. Hotellets beliggenhed falder helt i tråd med placeringen af badehotellerne fra slutningen af 1800-tallet: Isoleret fra den lokale befolkning - fysisk og socialt. Men i modsætning til de tidligere badehoteller er Svinkløv i sit arkitektoniske udtryk langt fra prangende, men dybt inspireret af beskedenheden i Bedre Byggeskik. ''Nye ferieidealer'' I slutningen af 1800-årene blev der opført badehoteller overalt i Danmark. De fleste blev placeret på Øresundskysten og langs den jyske vestkyst. Formålet var først og fremmest helsegivende havbade, frisk luft og motion med tilhørende elegante måltider og rammer. Men 1920erne blev en klar brydningstid mellem de gamle højborgerlige ferieidealer og de nye strømninger med danseorkestre og swingmusik. Et bredere borgerskab havde mulighed for at holde nogle ugers ferie og den stigende privatbilisme gjorde det muligt at anlægge badehotellerne fjernt fra jernbaner og andre offentlige transportmidler. Svinkløv badehotel er et godt eksempel på dette og er stadig et yndet ferie og fritidsmål.