Supplerende Offentligt Beskyttelsesrum
Beredskabsplan
Intro
På J. Fibigersgade 20, i Kommunens administrationsbygning på Rådhuset finder man i bibliotekets kælder et Supplerende Offentligt Beskyttelsesrum, bestående af 8 rum med plads til 430 personer
Supplerende Offentlige Beskyttelsesrum er kælderlokaliteter i større bygninger, som ved afstivning kan indrettes til offentlige beskyttelsesrum. Når behovet for offentlige beskyttelsesrumspladser ikke kan opnås ved eksisterende Betondækningsgrave eller Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum, øges antallet ved at finde frem til egnede kælderrum i eksisterende bygninger, som så kaldes
Supplerende Offentlige Beskyttelsesrum.
Færdiggørelsen af et Supplerende Offentlige Beskyttelsesrum omfatter sikring mod radioaktiv stråling, afstivning, sprængstyksikring, brandsikring, afspærringsventiler på rørledninger, nødklosetter, førstehjælpsmateriel, udbrydningsværktøj, nødbelysning og vandbeholdere m.v.
Ønsker du at vide mere om betondækningsgrave? Så besøg Hjørring Kommunearkivs hjemmeside, hvor du også kan læse om meget andet fra perioden efter 2. verdenskrig:
[https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker-til-undervisningsbrug/den-kolde-krig https://kommunearkiv.hjoerring.dk/kildepakker-til-undervisningsbrug/den-kolde-krig]
Du kan også gå på opdagelse i Hjørring Kommunearkivs samlinger fra Beredskabet i Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå Kommuner: [https://arkiv.dk/vis/6583980 https://arkiv.dk/vis/6583980]
''Publiceret''