Sukkerraffinaderi, Sankt Olsgade 3-5


Sukkerrafinaderi . Sukkerrafinaderi

Intro

Sukkerhuset i Sankt Olsgade i Roskilde blev opført i 1761 med J.J. Holst som drivkraft. Han ville have lokal sukkerproduktion med råvarer fra Dansk Vestindien. Men der manglede kapital, og logistikken var heller ikke på plads. I 1763 måtte selskabet betale for anlæggelsen af en ny skibsbro...

Sukkerhuset i Sankt Olsgade i Roskilde blev opført i 1761 med J.J. Holst som drivkraft. Han ville have lokal sukkerproduktion med råvarer fra Dansk Vestindien. Men der manglede kapital, og logistikken var heller ikke på plads. I 1763 måtte selskabet betale for anlæggelsen af en ny skibsbro. Året efter gik produktionen i gang. Udover sukkermesteren startede raffinaderiet med ti medarbejdere, heraf tre drenge. I 1763 opførtes en mindre bygning til arbejderne og deres familier. I 1768 solgte Holst fabrikken, det gik ned ad bakke, og sukkerkompagniet lukkede i 1779. ''Slaveoprør i Vestindien'' I 1730'erne bestod Dansk Vestindien af øerne Skt. Thomas og Skt. Jan, hvis landbrug blev drevet af slaver. Grænsen var ved at være nået, da over 80 procent af befolkningen var slaver. Til afskrækkelse blev der indført et nyt reglement. Oprør ville i fremtiden betyde henrettelse, mens mindre forbrydelser som rømning og tyveri blev straffet med brændemærkning, lemlæstelse eller pisk. I 1733 blev øerne ramt af orkan og tørke. Nogle slaver forsøgte at rømme, mens andre samlede sig til et angreb mod fortet på Skt. Jan. Slaverne dræbte plantageejere og soldater og overtog kontrollen i fem måneder. Da plantageejerne genvandt magten, kunne sukkerproduktionen gå i gang igen.