Studefoldene
Intro
I et skovområde ca. 800 m fra den nuværende Ringkøbing-Skjern landevej finder man en af Vestjyllands største og bedst bevarede studefolde, mere end 30 m i diameter og bygget af tørvediger, der oprindelig har været mindst 1 m høje. Studefolden ligger umiddelbart op ad en række gravhøje,
''Publiceret''
En del studefolde blev anvendt af studedrivere, der drev stude ned gennem Jylland til de store kvægmarkeder i Nord-tyskland. Disse folde lå ud til de gamle drivveje og i nærheden af vand.
Dejberglund lå ud til den gamle drivvej fra Ringkøbing og sydpå. Studedrivervirksomheden ophørte i 1870’erne, da man begyndte at sende kreaturerne med jernbanen.
Den bevarede studefold kaldes fårefolden, hvilket betyder, at den senere blevet anvendt til får, men da fårefolde almindeligvis er meget mindre, er der ingen tvivl om, at folden oprindelig er blevet etableret med henblik på kreaturer.
Endvidere kan vi gætte på, at den er blevet opført og vedligeholdt af fæstebønder til Dejbjerglund, som en del af hoveriarbejdet.
Der har tidligere ligget endnu en stor studefold her. Folden ses afsat på et gammelt matrikelkort. De to folde har utvivlsomt hørt til Dejbjerglund og været brugt af gårdens hyrder til at drive stude sammen om natten. Andre studefolde blev anvendt af studedrivere, der drev stude ned gennem Jylland til de store kvægmarkeder i Nordtyskland. Disse folde lå ud til de gamle drivveje. Da vejsporene fra drivvejen ned gennem Vestjylland går umiddelbart forbi foldene, kan de således have haft to funktioner, indtil de gik ud af brug i l870erne, hvor jernbanen overtog transporten af stude.
Om begge studefoldene i Dejbjerg har været anvendt til Dejbjerglunds egne dyr, eller om de har været anvendt af studedrivere, vides ikke med sikkerhed, men da den gamle landevej fra Ringkjøbing mod Skjern Bro passerer forbi foldene mindre end 800 m derfra, må det anses for meget sandsynligt, at de har været benyttet af studedrifter på vej sydover.
Auf dem Herrensitz Dejbjerglund gab es zwei Rinderpferche. Diese bestanden aus zwei grossen Erdwällen - mit einem Eingang. Jeder Erdwall zäunte eine grössere Weidefläche ein. Die meissten Rinderpferche hatten einen Durchmesser von rund 20 Meter - die von Dejbjerglund jedoch waren viel grösser.
Früher gab es Rinderpferche auf vielen Hauptsitzen. Hier trieben die Viehhirten des Hofes die Rinder für die Nacht zusammen. Die Pferche wurden damals normalerweise von Zinsbauern erbaut. Einige dieser Pferche wurden später für den Zusammentrieb von Schafen verwandt. Andere wiederrum, welche an den alten
Treibwegen und in der Nähe von Wasserläufen oder einer Quelle lagen, wurden von den Viehtreibern benutzt, um die Rinder durch Jütland zu den grossen Viehmärkten in Norddeutschland zu treiben.
Auf den alten Treibwegen sieht man noch vereinzelte Spuren der Viehtreiberei, welche um 1870 eingestellt wurde, da der Viehtrieb nunmehr per Eisenbahn geschah.