Stubbekøbing Museum


Stubbekøbing Museum


Vestergade 43








Stubbekøbing Museum


Vestergade 43, til venstre

Intro

Den fredede bygning Vestergade 43 huser Stubbekøbing Museum. Det er også her man finder Turistinformationen.

Da huset blev opført i 1847, blev der foruden bolig indrettet forretning i bygningen. Fra 1873 til 1929 blev der drevet malerforretning og i den forbindelse blev der tilføjet et sidehus. Senere fra 1929 til 1958 havde Stubbekøbing Kornhandel til huse her. I 1992 blev ejendommen købt af foreningen Museets Venner, der indrettede den selvejende institution Stubbekøbing Museum.

Stubbekøbing Museum fortæller byens historie, og desuden rummer muset en stor samling vægte. I det oprindelige køkken vises en samling af Glud og Marstrands blå emaljerede køkkentøj, ligesom man i en tilbygning kan se et snedkerværksted og et skomagerværksted. I de senere år er der foretaget en større renovering af bygningen, bl.a. med nyt tag, og man har indrettet stuerne på 1. sal til udlejning til møder og selskaber.