Strejkernes Esbjerg
En af strejkerne i Esbjerg 1943-44. Længere oppe i Kongensgade kommer en deling tyske marinesoldater marcherende.
Løbeseddel ”Til Byens Arbejdere” 1943 med strejkeopfordring – bag byens arbejdere gemte sig kommunisterne.
Intro
I 1900-tallets første halvdel voksede arbejderbevægelsen sig til at blive en ledende politisk og social kraft med politiske partier, fagforeninger, kooperationer og foreninger. Men der var stadig mange kampe at kæmpe.
I 1900-tallets første halvdel voksede arbejderbevægelsen sig til at blive en ledende politisk og social kraft med politiske partier, fagforeninger, kooperationer og foreninger. Men der var stadig mange kampe at kæmpe. Ikke blot mod arbejdsgivere, men også internt blandt arbejderne.
Politisk var der store forskelle mellem f.eks. socialdemokraterne, der i stigende grad udviklede sig fra et klasseparti til et folkeparti med øget parlamentarisk indflydelse og de mere kampaktive syndikalister eller kommunisterne, ligesom de enkelte fagforbund også kunne se forskelligt på sagerne. I Esbjerg udmøntede disse kampe sig i flere strejker, hvoraf vi her på de næste faneblade skal kigge på tre.
1890erne blev fagbevægelsens gennembrudsår, kronet med Septemberforliget 1899. Forliget knæsatte princippet om, at arbejdsgivere og fagbevægelse anerkender hinanden som forhandlingspartnere og aftaler løn mm. Forliget er er stykke Danmarkshistorie, som den dag i dag er med til at regulere det danske arbejdsmarked.
Men vejen til Septemberforliget var konfliktfyldt med mange strejker. I Esbjerg gik 60 af DFDS’ arbejdsmænd i 1893 i strejke for bl.a. højere løn. Men DFDS ville ikke forhandle med arbejderne – og heller ikke beskæftige fagforeningsmedlemmer. I stedet ansatte de skruebrækkere, dvs. arbejdere der ikke bakkede op om strejkerne. Strejken løb ud i ingenting. Også fordi sammenholdet blandt arbejderne endnu var svagt.
Snart ændrede forholdene sig. Septemberforliget slog igennem. I 1900 lavede DFDS overenskomst med Arbejdsmændenes Fagforening. Fagbevægelsen var blevet en magtfaktor og Esbjerg på vej til at blive den røde by.
Natten til 6. august 1943 blev havnen i Esbjerg hærget af en stor brand. Den var påsat af kommunisten Hans Peter Poulsens sabotagegruppe. Under slukningsarbejdet og i dagene efter kom det til slagsmål mellem tyske soldater og esbjergensere. Den tyske kommandant indførte udgangsforbud.
På et stormøde blev det besluttet at indstille alt arbejde i Esbjerg. Onsdag den 11. august lå den travle by stille, generalstrejken var en realitet. Nu gik den tyske kommandant med til at ophæve udgangsforbuddet. Via den illegale presse blev det over hele Danmark udlagt som en sejr over tyskerne.
Senere på sommeren kom det til større og mere voldsomme sammenstød i Odense og Aalborg. Resultatet var et tysk ultimatum til den danske regering, der afviste og stoppede sit arbejde. Værnemagten tog den 29. august 1943 magten i landet.
Pga. sabotage- og strejkebølgen var Danmark på papiret kommet ud af den tvetydige samarbejdspolitik med Hitlertyskland. Modstandsbevægelsen havde nået et vigtigt mål.