Strandvejen 184, Flammens sidste tilholdssted
Mindeplade for "Flammen". Mindepladen er nu det eneste der vidner om de dramatiske begivenheder i 1944
Intro
På Strandvejen 184 lå den villa, hvor en af besættelsestidens største legender – modstandsmanden Bent Faurschou-Hviid alias ”Flammen” – mødte sit endeligt den 18. oktober 1944.
På Strandvejen 184 lå den villa, hvor en af besættelsestidens største legender – modstandsmanden ”Flammen” – mødte sit endeligt den 18. oktober 1944.
Bent Faurschou-Hviid alias ”Flammen” var medlem af modstandsgruppen Holger Danske. Han blev især kendt for sit mod og koldblodige likvideringer af stikkere.
Efterkrigstidens portræt af modstandsbevægelsen har givet ”Flammen” og hans partner ”Citronen” en næsten legendarisk status som et par af modstandskampens store helte. Et par timer efter tyskernes pågribelse af ”Flammen” blev huset sprængt i luften.
''Flammen slukkes''
”Kaffen var drukket og vi var ved at bryde op, klokken var ca. 22. Da lød en voldsom kimen på dørklokken. I den faretruende stilhed der fulgte så vi på hinanden, vi vidste hvad det betød. Så fulgte det første spark på døren, og det dødbringende råb ”AUFMACHEN!”. Tiden var kostbar. Hurtigt forlod Bent stuen og søgte tilflugt på første sal. Dødens alvor trængte alle uvedkommende tanker bort, de samlede sig om Bent. Et forsøg på at flygte gennem et vindue mislykkedes for ham. Det fremkaldte skyderi både ude og inde. Øjeblikket var kommet, hvor han måtte tage den tunge beslutning. I disse øjeblikke, der føltes som timer, tog Bent sit liv - giftpillen, han havde på sig.” (Gengivet efter Flammens værtinde Lis Bomhoff).