Stranding, Sanspeur
Redningsbåden går ud af L. Tuxen 1877. Reproduktion
Intro
Sanspeur strandet 4. september 1892 kl. 08.00 ved Grærup Strand
"Klokken 08.00 om formiddagen telefonerede bådformanden til mig i Grærup, at et skib kom styrende mod land med flag på toppen, hvorfor han antog, at skibet var i fare. Jeg telefonerede tilbage: "sæt apparaterne i gang, dersom der er grund dertil ." Da mandskabet var forsamlet ved stationen, antog de, at skibet var i fare, hvorfor de begav sig afsted med redningsbåden, men raketapparaterne medtog de ikke, da skibet var for langt fra land. De begav sig derpå fra stationen omtrent klokken 09.00. Da redningsbåden ankom til stranden, blev alle sejl på skibet nedtaget, og flag hejsedes på dets tre master. De antog derfor sikkert, at skibet manglede hjælp, hvorfor redningsbåden sattes i vandet og sejlede ud efter skibet. Da redningsbåden kom i skibets nærhed, satte det dampen op og styrede mod Grådyb. Redningsbåden fortsatte turen en tid efter det, men da man observerede, at en anden båd kom imod skibet og formodentlig var behjælpelig, gik redningsbåden i land ved Svenske Knolde."
Markeringen på kortet er ikke den præcise angivelse af stedet for forliset/ulykken – den nøjagtige position kendes ikke.
Vejr: NV, kuling, rolig sø.
Kilde: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.
Sanspeur var en fransk lystdamper med hjemsted i Havre i Frankrig.
Kilde: S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsaktioner fra Skallingen til Nymindegab 1852-1975, Esbjerg 1977.
Link til:
Søulykker i Esbjerg-området
Esbjerg Byhistoriske Arkivs bearbejdming af oplysninger fra Dansk Søulykke-Statistik 1893-1990 med relation til Esbjerg-området.
Dansk Søulykke-Statistik
Digitalisering af Dansk Søulykke-Statistik 1893-1996. Register over forlis og andre ulykker til søs med oplysninger om hændelsesforløb, omkomne m.m.