Strandhotellet
Intro
Hotellet er et af de ældste beværtningssteder i Danmark. Her lå i middelalderen et herberg for de mange handlende, der kom til de store sildemarkeder i Dragør.
Da Dragør omkring år 1900 blev turistby, skiftede det navn til Strandhotellet og fik indrettet værelser og bygget veranda ud til havnen.
Strandhotellet er et af de ældste beværtningssteder i Danmark.
På dette sted lå i middelalderen sildemarkedets herberg, som tilsyneladende var én af i alt fire bygninger på stedet. Der er dog slet ingen spor tilbage af datidens “strandhotel”.
Fra midten af 1600-tallet hed værten Svend Hansen Gynge, og stedet var privilegeret kro med ret til selv at fremstille øl og brændevin. Svend Hansen stod på god fod med Frederik den 3. og arrangerede store svanejagter langs Amagers kyst for hoffet.
Da Dragør i 1770'erne fik en kro oppe i byen, kaldte det for "Gamle Kro".
Da Amagerbanen åbnede i 1907, og turisterne begyndte at komme til Dragør, tog kroen navneforandring til Dragør Strandhotel.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1845, men der er gennem tiden sket en del ombygninger. Verandaen blev bygget til i begyndelsen af 1900-tallet, og i 1930’erne blev der bygget en etage ovenpå.
Den første krovært vi kender til hed '''Svend Hansen Gynge''' – og han var en spændende person.
Første gang man hører om ham er i 1645, hvor han blev gift med en bødkerenke i Dragør. Det er omkring det tidspunkt, at han får bevillingen til at drive kroen.
Svend Gynge må have haft gode forbindelser til kongehuset, for når Frederik den 3. holdt jagt på Amager, overnattede han på kroen ved Dragør Havn. Muligvis var der opført et særligt hus, der blev brugt når de kongelige boede her.
Hvad kan man dog jage efter her? Jo, dengang var svaner en yndet spise i de finere kredse og ved hoffet. Dukkede der en sælhund op, tog man den med.
Svend Gynges herberg led formentlig stor skade stor skade under krigen mod svenskerne i 1650’erne. De belejrede København, men blev drevet ud af byen og flygtede over hals og hoved til Dragør, hvor de undslap over sundet. På vejen brændte de det meste af, hvad de kom forbi ned.
I februar 1660 fik han tilladelse til at nedtage to huse på Bremerholm i København og flytte dem til Dragør, hvilket nok må ses som en hjælp til genopbygningen.
Samme år lod Frederik den 3. sig hylde i København, som den første enevældige konge. Amagerbønderne overværede ceremonien, og bagefter fik Svend Gynge som den eneste almindelige borger lov at kysse kongens og dronningens hænder - en ære, der ellers kun blev forundt samfundets højeste.
Men begunstigelserne var ikke forbi. 1664 fik han eneret på at holde kro i Dragør med tilladelse til at brygge og udskænke øl. Det betød, at ingen andre måtte drive værtshus i byen.
Nogle år efter var kongen endnu engang på jagtudflugt i Dragør, og boede hos Svend Gynge på kroen. Gynge havde tøjret sine gæs oppe på taget, og kongen spurgte hvorfor de gik der.
Gynge svarede, at han havde ikke anden jord, de kunne græsse på. Det fik kongen til at forære kromanden noget jord nord for Dragør – hele det område, der i dag hedder Dragør Nordstrand.
Fra den dag kunne Gynge også drive landbrug, og han blev en velhavende bonde. Det ved vi fra datidens skatteregnskaber, som i 1678 fortæller, at Svend Gynge blev beskattet af to heste, tre køer, to kalve, fire får – og tre tjenestepiger.