Strandgård













Intro

Strandgaard ligger i Gammelsogn 1 km vest for Gammelsogn Kirke og 50 m fra Ringkøbing Fjord I historisk tid er Strandgård nævnt tilbage til 1610 Nord for Strandgaard, op ad vejen Tueshøj, ligger gravhøjen Tueshøj

Rita og Ejner N. Johansen har skrevet følgende omkring gården og dens ejere: Gårdens historie kan føres tilbage til år 1610 hvor gården havde et stort jordtilliggende. Det ses i dag af de mange matrikelnumre "af Strandgaarde, Holmsland" Indtil 1889 var Strandgaard en fæstegård under Gammelsogn Kirke. Den første ejer man har registreret er Peter Madsen som køber den i 1889 - skødet blev underskrevet d. 9.2.1889. Han var den højestbydende. Han købte for 8.150 kr i alt: jord, bygninger, rettigheder og forpligtelser, som kirken tidligere have haft. Peter Madsen og hustruen Kristine Ottilie Madsen fik 5 børn: Ane Margrethe f. 1887 (blev gift med Morten Jensen (Kloster), boede i Røjklit Mette f. 1888 (blev gift med Anton Jensen, Vejlgaard - en bror til storesøsterens mand) Søren f. 1892 Jenny f. ? (ugift, bosatte sig i Ringkøbing) Jakob f. 1896 I 1897 dør Kristine Ottilie Madsen. Det yngste barn er kun et halvt år gammel. Peter Madsen klarede herefter husholdningen med hjælp fra husbestyrerinder. I december 1910 sker en tragisk ulykke. Peter Madsen falder, da han trækker et koppel får ud om morgenen. Han falder så uheldigt, at han slår hovedet i et frossent muldvarpeskud. Han har antagelig pådraget sig et kraniebrud. Han døde få dage efter. Tilbage var nu 5 forældreløse børn, og så trådte værgerne til. Søren på 18 ville gerne have ført gården videre, men det blev nægtet. Værdierne var for store. Værgerne ville i stedet have alt på auktion, og det indkomne delt ligeligt mellem børnene. Sådan blev det. Det må have været forfærdeligt for Søren at overvære auktionen. Det ved vi, han gjorde. Vi har hos hans børn set skrivebordet og det skab, han købte dén dag. Søren købte senere en gård i Rindum. Det er blevet os fortalt, at skuffelsen over ikke at få fødegården var så stor for Søren, at han i mange år havde svært ved at besøge sine forældres gravsted på Gammelsogn kirkegård, for han derfra kunne se hen til Strandgaard. Strandgaard blev solgt i 1911 til Niels H Winther som var højestbydende. Desværre solgte han i løbet af de næste 6 år store arealer fra. Det har ofte undret os, at Strandgaard ikke havde engarealer. Det havde alle andre jordejere (uanset om gården var lille eller stor) i Gammelsogn, Bandsby og nogle i Sønderby og Røjklit. Men forklaringen har vi så fået her. 1. november 1917 blev Strandgaard købt af Marie og Jørgen Johansen. Gården var forsømt og lå langt fra alfarvej. Det var dengang et stort minus. I 1925 byggedes ny stald, og i begyndelsen af trediverne kom så landbrugskrisen. Det har været meget svært, at få økonomien til at hænge sammen. Der var 9 børn, og alle skulle hjælpe til! En stor omvæltning skete i trediverne hvor elektriciteten kom til Holmsland. Indtil da havde der stået en mølle på gårdspladsen. Den klarede tærskeværk, hakkelsesmaskine, kværn og desuden pumpede den vand til det bassin på loftet, der var lavet i 1925 samtidig med staldbyggeriet. Vandet blev ledt gennem rør ned til stald og husholdningen. Vandet var fra egen brønd (bassinet står der stadig!) Indførelse af elektricitet var en stor lettelse i den ellers slidsomme hverdag. Ejner N Johansen (søn af Marie og Jørgen Johansen) overtog Strandgaard d. 1.4.1960. I 1966 købtes Lille Strandgaard med 15 tønder land. Bygningerne er senere solgt i 1983 (til Karsten Vanghøj) I sommeren 2014 sover Ejner N Johansen stille ind og hans enke Rita vælger at sælge Strandgaard til Dorthe og Asger Krogsgaard som er naboer. Vi overtager en skøn beliggende ejendom med meget historie bag. Vi kan tilføje at vi her i den meget tørre sommer i 2018 fandt ud af at der stadig kan pumpes vand op af brønden i gårdspladsen. Der er 24 ha jord til ejendommen som dyrkes med korn

I en fæstekontrakt fra 1843 beskrives gården sådan: Den er firlænget, bygget med bindingsværk og har stråtag. Mod nord er stuehus. Østerhuset er ko- og grisestald. I sønderhuset er port, korn- og hølade. Vesterhuset er indrettet til vognremise og fåresti. Mellem ca 1850 og 1870 er Strandgaard bygget om. Den er nu opbygget af brændte mursten. Der er stadig stråtag. Mod nord er stald, mod øst stuehus, mod syd og vest udhuse. Gården var altså firlænget. Møllen på gårdspladsen var først med vindrose, senere med vinger. I dag er næsten alle gårdens rum "sat om", men de gamle sten er blevet brugt. I laden ses en oprindelig mur med "trin" i stenene til loftet med hakkelsesmaskinen. Rita og Ejnar Johansen: Vi bor på en gård med en lang historie. Det har gennem årene givet os gode oplevelser. Familien Madsen er tro overfor deres slægt. De har af og til holdt slægtsstævne. 2 gange har Strandgaard været målet. De kunne finde mange spor fra deres tid på gården. Bl.a. havde Søren flere steder snittet "SM". Laden havde deres helt store interesse. Den er stort set bygget af skibstømmer (købt på strandingsauktioner) sat sammen af træpløkker og kiler. Der findes ingen spigre eller søm. I konstruktionen befinder sig 1/2 skibsmast (omkredsen er 72 cm). Den anden halvdel findes i laden hos Joan og Kr Poulsen, Søtangevej 5. Kristens bedstefar var taget på strandingsauktion sammen med Peter Madsen. De købte en mast til deling. Vi tænker på hvilken tragedie, det har være med et forlis af så stort et skib. En anden stor oplevelse for os var, da Jakob (søn af P Madsen) en dag kom på besøg for at gense sin fødegård. Han var da 92 og havde i sit voksenliv opholdt sig i Østjylland. Han kunne fortælle, hvordan gården havde set ud i hans barndom, bl.a. var der spor af den store ovn i vores bryggers. Det var, som om han var her for at tage afsked, mens han endnu kunne. Hvad hånden former er åndens spor. Med flint har oldbonden tømrer, kriget. Hvert spor du finder i Danmarks jord, er sjæl af dem, der har bygget riget. Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte de efterlod

Tueshøj er en fredet gravhøj, beliggende ca. 600 m op ad vejen Tueshøj fra Ringkøbing fjord. Gravhøjen er fredet i 1937 eller senere (fredningsnr. 25011) I 1892 skriver Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid:' Den største og bedst bevarede høj på Holmsland, 12 fod høj, 65 fod i diam. I midten en 5 fod sænkning, på søndre side en afgravning bevoksning I 1980 skrives der i Skov- og Naturstyrelsen: "Tueshøj" stor gravhøj på åben mark, meget stort tilgroet hul i midten. Mål: 4x24x25 m. Bevoksning: græs Se i øvrigt fortællingen under fanen "Trolden Tue"

Fortællingen siger at der i Hee eller No o. 1170 boede en trold der blev sur over at de i Gammelsogn var i gang med at bygge en kirke. Han tog en stor sten og kastede den mod kirken. Dog ramte han ikke kirken, men fjorden lige syd vest for Strandgården. I dag kan man jævnligt se at fugle sidder på den store sten :) En anden udlægning af fortællingen er at stenen ikke ramte i fjorden, men der hvor Tueshøj ligger :) Hvilken af fortællingerne der er korrekt, ja det finder vi aldrig ud af :)