Strandet kaskelothval
Kaskelothval
Intro
I december måned år 1770 udspillede der sig i Alrø Sund et blodigt skue. I hårdt vejr strandede en kaskelothval på lavt vand mellem Alrø og Hjarnø. Folk fra Hjarnø sejlede ud, dræbte hvalen og bjærgede den i land.
Hvalens dødskamp
Under stor dramatik sejlede man ud fra Hjarnø i små både og gik løs på hvalen med langskaftede økser. Hvalen tog ikke synderlig notits af de første hug, og det fik nogle af de dristigste mænd til at vove sig op på ryggen dyret. Her huggede de nogle store partier spæk af den stadig levende hval. Bagefter kravlede de tilbage i bådene, hvor fra de skar et stort hul i siden af hvalen og huggede dens rygrad i to stykker. Smerten fik hvalen til at slå hårdt med halen, og den pustede meget vand og blod ud gennem åndehullet. Det store dyr forsøgte desperat at dreje sig rundt men kunne ikke manøvrere på grund af den lave vandstand. Hvalens voldsomme dødskamp fik folkene til at flygte væk fra det hårdt sårede dyr. Til sidst lykkedes det dog at dræbe hvalen ved at hugge hul i dens hoved.
100 tønder tran
Da kaskelothvalen var slået ihjel, blev den trukket op på land ved hjælp af et gangspil. Efterhånden kom folk fra fastlandet rejsende til øen for at se det store mærkværdige dyr. Hvalen viste sig at være over 15 meter lang, og den havde et spæklag på en halv meters tykkelse. Udbyttet af tran blev hele 100 tønder, hvilket svarer til omtrent 13.000 liter!
Hele den dramatiske historie er oprindeligt beskrevet i en avisartikel fra 1771 (se Aalborgs nyttige og fornøjelige Jyske Efterretninger).
Nabostrid
De store mængder tran udgjorde en stor værdi, og det siges da også, at der efter hvalfangsten opstod en strid mellem beboerne på Hjarnø og beboerne på Alrø, som krævede at få del i byttet.
Tran, tænder og hvalknogler
Det må antages, at alle dele af den strandede hval blev udnyttet. Den kostbare tran kunne sælges og/eller anvendes på øen. Tran benyttedes primært som brændsel i olielamper og til smørelse men anvendtes også til fremstilling af sæbe og kosmetik. Desuden brugte man en blanding af tjære og tran som skosværte og til imprægnering af skindtøj. Kaskelothvalens tænder har også kunnet anvendes til forskellige håndværksmæssige formål. Hvalkødet har befolkningen på Hjarnø givetvis spist, og man ved, at nogle af hvalens store ryghvirvler fandt anvendelse som huggeblokke rundt om på øens gårdspladser. Nogle af disse ryghvirvler samt et af hvalens ribben findes i dag på Glud Museum.