Strøget


Strøget. I 1962 blev strøget omdannet til gågade - først som et forsøg


Storkespringvandet på strøget. Strøget er formentlig Europas første gågade

Intro

Strækningen fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen blev kaldt Strøget fra omkring 1890. Tidligere havde man brugt betegnelsen Ruten om denne strækning...

Strækningen fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen blev kaldt Strøget fra omkring 1890. Tidligere havde man brugt betegnelsen Ruten om denne strækning. I november 1962 blev den omdannet til gågade – først blot som et forsøg, fordi de handlende var modvillige over for udsigten til at miste kørende kunder. Indvielsen var en større folkefest, hvor gaderne bugnede med nysgerrige og den ansvarlige borgmester holdt tale. Ordningen blev gjort permanent i 1964 og senere udvidet med strækningen fra Amagertorv til Nørreport Station. Strøget er formentlig Europas første gågade. ''Rødstrømperne startede på Strøget'' Den 8. april 1970 var Strøget stedet, hvor cirka 20 selvbevidste kvinder markerede starten på det, der blev den danske Rødstrømpebevægelse. Udstyret med grotesk overdrevne kvindelige attributter – kæmpebarme, dullet make-up, farverige parykker og store hatte – gik de ad Strøget til Rådhuspladsen, hvor rekvisitterne demonstrativt blev smidt i en skraldepose med påskriften: ”Hold Danmark ren”. Senere samme dag gik turen til Tuborgs fabrikker, hvor gruppen uddelte løbesedler med krav om ligeløn. I de følgende år fulgte andre aktioner, der slog bevægelsens budskaber fast: Samfundet var overalt gennemsyret af kvindeundertrykkelse – på arbejdspladserne, hvor der ikke var ligeløn, i moden og i damebladene, og ikke mindst i familien, hvor de traditionelle kønsroller herskede.