Stormflodssøjlen på Janderup Ladeplads
Stormflodssøjlen på Jannerup Ladeplads.
Stormflodssøjlen ved Jannerup.
Intro
Stormflodssøjlen på teltpladsen ved Janderup Kirke viser, at vandet fra Vadehavet og bagvandet fra Varde Å indtil flere gange har fået åen til at løbe over sine bredder.
Tidevandet i Vadehavet påvirker Varde Å helt op til Janderup. Marsken omkring Varde Å er et af de få ubeskyttede marskområder i Vadehavet. Stormfloder kan sammen med bagvandet fra åen af og til sætte Janderup enge og undertiden også kirkegården under vand. Dette vidner stormflodssøjlen på teltpladsen vest for kirken om. Jannerup kirke ligger synligt i landskabet, 2,5 m over åen, men alligevel har kirkegårdsmuren også haft til formål at være havdige og holde vandet ude.
Den nuværende stormflodssøjle er opsat på ladepladsen i år 2000 til erstatning for en gammel søjle, der stod på nabogrunden. Årringene er de samme som på den gamle søjle, og de blev overført med laser.
På søjlen ses afsat, nedefra og op, flodemål for årene 2005, 1928, 1923, 1981, 1990, 1911 og 1909.
Tidevandet i Vadehavet påvirker Varde Å helt op til Janderup. Marsken omkring Varde Å er et af de få ubeskyttede marskområder i Vadehavet. Stormfloder kan sammen med bagvandet fra åen af og til sætte Janderup enge og undertiden også kirkegården under vand. Dette vidner stormflodssøjlen på teltpladsen om.
Især stormfloden d. 3. december 1909 var voldsom for hele Ho Bugt. I Jannerup fortælles det at vandet ved 11-tiden om aftenen stod 28 tommer højt i krostuerne, i staldene og de øvrige længer meget højere. Kirkegårdsdiget rundt om Janderup Kirke blev oversvømmet og mod syd helt jævnet med jorden, kirkegården stod under vand og halvdelen af gravene sank.
Litteratur
Pedersen Kai: Det tabte land i vest. B og L forlag, Skærbæk.