Store Vildmose
Kort, nordlige del. På kortet bliver det tydeligt at Vildmoselandskabet er en kulturteknisk præstation
Intro
Nordvesteuropas største højmose, Store Vildmose, blev kultiveret i årene 1920-1945. Opdyrkningen skete på initiativ fra den daværende regering, og staten gav betydelige tilskud til arbejdet. Mosejorden blev opdelt i 19 staldgårde med en centralgård...
Nordvesteuropas største højmose, Store Vildmose, blev kultiveret i årene 1920-1945. Opdyrkningen skete på initiativ fra den daværende regering, og staten gav betydelige tilskud til arbejdet. Mosejorden blev opdelt i 19 staldgårde med en centralgård. Gårdene blev senere udstykket som statshusmandsbrug, og centralgården omdannet til en økologisk landbrugsskole. Vildmosens 6700 hektar var et enestående, ufremkommeligt og sumpet naturområde. Mosen lå mellem Brønderslev i nordøst og Åbybro i sydvest. I dag er der 450 hektar tilbage af fortidens kæmpemose. Resten er omdannet til almindelig landbrugsjord. Det er her, de velsmagende vildmosekartofler bliver dyrket.
''Verdenskrigen tog livet af Store Vildmose''
Da det kejserlige Tyskland den 1. februar 1917 proklamerede ”uindskrænket ubådskrig”, fik projektet for Store Vildmose vind i sejlene. Tyske ubåde sænkede danske fartøjer i Nordsøen. Det kostede mange liv, og importen fra de engelske kulminer gik i stå. Derfor kom regeringen med et lovforslag i 1918 om at opdyrke mosen. Krigens nødsituation med mangel på brændsel og truende arbejdsløshed gjorde projektet muligt. Flere generationer af lokale godsejere havde drømt om at opdyrke mosen. Allerede i 1880 havde Det Danske Hedeselskab foreslået, at man udnyttede de store mængder tørv i mosen. Dengang mødte selskabet ingen sympati for ideen, fordi den krævede store offentlige tilskud. Der skulle en blodig verdenskrig til for at åbne statens pengekasse.