Store Magleby
Kort 1899. Selv på kortet fra 1899 betegnes Store Magleby som "Hollænderby"
Intro
Store Magleby på Amager er landets største landsby. Gårdene ligger tæt langs den nord-sydgående bygade. I 1521 inviterede kong Christian den Anden en stor gruppe hollændere til Amager. De endte med at slå sig ned i Store Magleby...
Store Magleby på Amager er landets største landsby. Gårdene ligger tæt langs den nord-sydgående bygade. I 1521 inviterede kong Christian den Anden en stor gruppe hollændere til Amager. De endte med at slå sig ned i Store Magleby. Hollænderbyen, som landsbyen blev kaldt, blev en særlig retskreds med egne embedsmænd. Selv om hollænderne efterhånden blev integrerede med danskerne, holdt de stadig fast i deres sprog og kultur. En stor del af gårdene i Store Magleby flyttede ud på deres jord i forbindelse med landboreformerne og udskiftningen i 1806. Men cirka 30 gårde blev liggende i landsbyen.
''Amagerkål i folkedragt''
I 1547 fik hollænderne papir på Store Magleby. De skulle årligt betale 300 mark i afgift til den danske krone. Derudover skulle de forsyne Københavns Slot med rødder og løg. Modsat de danske bønder dyrkede hollænderne dyrkede grønsager på markerne. På Københavns torve solgte hollænderne iført folkedragter deres produkter og tjente godt på dem. Amager blev derfor kendt for sine kål og særligt sine hvidkål. Det var også kendt, at hollænderne selv fremavlede frøene til kålene indtil langt op i 1900-tallet. Den intensive grønsagsproduktion betød, at bønderne havde brug for mere gødning, end deres egne husdyr kunne levere. Derfor hentede bønderne gødning på Kløvermarken, hvor Københavns natrenovation afleverede produkterne. Fra 1907 kørte det såkaldte latrintog på Amagerbanen.