Store Dyrehave
Matrikelkort. Udsnit af Store Dyrehaves jagtlandskab af skov, græsland og moser
Matrikelkort, Stjernen. I midten Store Dyrehaves planlagte jagtlandskab mødtes de otte snorlige veje i Stjernen
Kongestjerne i St. Dyrehave. Luftfoto
Jagtvej nr. 5 i Kongestjernen. Vejen er markeret med en sten
Intro
Store Dyrehave ligger syd for Hillerød. Det bakkede skovlandskab er ideelt til hjortevildt. Her samlede Frederik den Anden et stort i 1560. I 1617 anlagde Christian den Fjerde Store Dyrehave i skoven syd for slottet. Dyrehaven var dels til jagt og dels til Frederiksborgstutteriets heste...
Store Dyrehave ligger syd for Hillerød. Det bakkede skovlandskab er ideelt til hjortevildt. Her samlede Frederik den Anden et stort i 1560. I 1617 anlagde Christian den Fjerde Store Dyrehave i skoven syd for slottet. Dyrehaven var dels til jagt og dels til Frederiksborgstutteriets heste. Da Christian den Femte fra 1670 indrettede de nordsjællandske skove til parforcejagt, kom Store Dyrehave med. Haven blev opdelt af snorlige jagtveje, der løb tværs over moser og bakker og skar hinanden i store stjerner. Den største vejstjerne, Kongestjernen, blev markeret af en sten med en kompasrose og kongens navnetræk.
''Nådesløs nedslagtning''
Parforcejagt var et smukt men grufuldt skuespil for konger og deres gæster. Christian den Femte fik smag for jagten, da han som kronprins besøgte Ludvig den Fjortende i Frankrig. Ved en parforcejagt red kongens jægere med hunde efter en udvalgt kronhjort. De jagede kronhjorten indtil den måtte standse af udmattelse, og hundene kunne holde den. Imens ventede kongen i en vejstjerne på, at parforcejagthornet skulle kalde ham til. Det var kongens ret at dræbe krondyret. Han brugte et kort sværd – en hirschfænger. Parforcejagten blev nedlagt første gang i 1746, selv om overjægermesteren havde håbet, den kunne fortsætte. Jagten blev endeligt nedlagt i 1777.