Stepping Kirke


Stepping Kirkegård. Fotograf:Christiansfeld Arkiv


Stepping Kirke. Fotograf: Kristian Grøn.


Krigsfange Ivan Rudin. Fotograf:Kristian Grøn.


Stepping Kirke. Fotograf: Christiansfeld Arkiv

Intro

Stepping Kirke , med en klokke støbt i 1547 og den anden er en genforenings klokke fra 1920

Efter afslutningen af 1. Verdenskrig rejste beboerne i Stepping Sogn et minde over de faldne fra sognet. Stenen er placeret på kirkegården ved Stepping Kirke og er tydeligt mærket af tidens tand. Navnene og stederne hvor de omkom kan fortsat anes på stenen. Langt de fleste faldt ved Vestfronten, men enkelte har også været ved Østfronten. Indtil Genforeningen 1920 hørte sognene omkring Christiansfeld under Tyskland, fordi om-rådet var blevet afstået til Preussen ved fredsafslutningen efter krigen 1864. Derfor faldt mange sønderjyder i 1. Verdenskrig, hvor Danmark var neutralt. Faldende fra krigen 1914-18 Grundall H Petersen H 26-01.1917 Putze P 05.05.1915 Nissen J 18.04.1915 Kahl H 00-07-1916 Skovrup P 03.10.1916 Christensen I 19.07.1918 Hesselberg J 12.07.1916 Molauaros H 13.02.1917 Skovby J 03.04.1915 Paulsen P 02.07.1916 Clausen F 31.10.1915 Clausen C 25.07.1916 Podgopski F 23.04.1917 Platz M 03.05.1917 Nygaard H 03.02.1918 Ravnskær H 18.07.1918 Bottger J 21.08.1916 Olesen 09.09.1918


1. Stepping kirke Stepping kirke ligger på en lav bakke midt i byen og hører til én af de ældste stenkirker i landet, fra omkring 1150. Tårnet vender mod øst, en sjældenhed, som kun er tilfældet for 5 andre kirker i Sønderjylland. De to midterste dele bestående af kor og skib er ældst og bygget af store og veltilhugne granitkvadre; men i gotisk tid - mellem 1300 og 1500 - fik kirken tårn, våbenhus, vestforlængelse og sakristi (på tårnets nordside). I samme tidsrum fik kirken større vinduer – først fladbuede og i 1871 spidsbuede. Kirkens stolthed er det ældgamle tympanon, som indtil 2007 sad over indgangsdøren til våbenhuset, men som nu er placeret over døren ind til kirken, dets oprindelige placering fra kirkens ældste tid til 1907. Tympanet, som er hugget i sten, er forsynet med en række kristne symboler bl.a. Guds øje, et græsk kors og Guds velsignende hånd (tre fingre). Men det mest bemærkelsesværdige er Jesus, som hænger - som på korset - med udstrakte arme, men korset er væk. Det fortæller os en hel del om synet på Jesus tilbage til den ældste kristendom i Danmark – sådan som vi også kan se det på Jellingstenen. På begge sten er det helt tydeligt, at det er Jesu sejr over død og grav, som er det centrale budskab og ikke hans lidelse og død – sådan som vi kan se det på det krucifiks, som nu hænger inde i kirken. På nordsiden af kirken skimtes stadig den tilmurede kvindedør, som stammer fra den tid, hvor kvinderne under gudstjenesten opholdt sig mod nord og mændene mod syd i kirken, en tradition, som stadig bruges ved konfirmationer og undertiden også ved bryllupper. Lige indenfor kirkedøren vil man straks lægge mærke til en lille kasse, en pengekiste, som stammer fra slutningen af 1700-tallet, og som stadig bruges ved indsamlinger i kirken. Og op til venstre ses det gamle orgel, som er bygget af Marcussen & Søn i 1871, det år, hvor kirken også fik nye stolestader. Og går vi lidt længere op i kirken, så ser man her til venstre et gammelt krucifiks, som er fra ca. 1250. Det hang indtil 1852 over korbuen, og var da forsynet med to sidefigurer: Maria, Jesu mor, og disciplen Johannes. Det nuværende krucifiks er fra 1852, det år, hvor den gamle præstegård blev bygget (se afsnit 3). Inden vi går op i koret, skal vi lige kaste et blik på prædikestolen, som er fra 1558, den ældste i Sønderjylland. Og bliver vi stående ved prædikestolen og kikker ned til venstre, så ser man her en sten med et hammerlignende tegn, og selvom det ikke er sikkert, så tolkes den af mange som Thors hammer, et vidnesbyrd om danskernes hedenske fortid. Døbefonden oppe i koret går helt tilbage til den tid, hvor kirken blev bygget og som den-gang stod nede ved indgangsdøren. Til venstre i koret har vi navnene på alle de præster, som har været ansat i Stepping og Frørup siden omkring 1450. Den ældste i rækken er Nicolaus Dragy, der forærede kirken den alterkalk, som stadig bruges i dag. Det er et kostbart klenodie, som vi er meget stolte over, og som derfor også bliver låst inde i en boks i sakristiet, når den ikke bruges. Øverst i koret har vi alterbordet, der er muret i munkesten samtidig med tårnets opførelse, og over alterbordet ses den smukke altertavle, som kan dateres tilbage til 1612. I midterfeltet ser vi Jesus sammen med sine disciple skærtorsdag aften (det ældste billede), og under det et billede fra 1873, som fortæller historien om den barmhjertige samaritaner. Til højre er der et billede af den korsfæstede Jesus med Maria Magdalene knælende ved korset, og til venstre ligeledes den korsfæstede og en kvinde, hvis hjerte bliver sat i brand af Jesu blod. Vi ved ikke præcist, hvornår de to billeder er malet, men måske i tiden omkring 1730. Det mest interessante billede er det til venstre, som fortæller os en hel del om den pietistiske vækkelse og brødremenigheden, som netop i 1730’erne kom til Stepping (se afsnit 4). Til sidst skal vi en tur op i tårnet ad de snævre trapper; for heroppe hænger der 2 klokker, hvor den ældste er fra 1547 og den yngste fra 1920, en såkaldt genforeningsklokke, som skulle erstatte en gammel klokke fra 1619, som under 1. verdenskrig blev kastet ned fra tårnet og omsmeltet til kanoner. I våbenhuset ligger der en folder, som mere detaljeret fortæller om Stepping kirke og dens historie.


Desuden er der en gravsten over Ivan Rudin, én af de russere, der i krigsfangenskab blev sat til at arbejde på de tyske gårde, også i Sønderjylland.
Om ham står der i kirkebogen for Stepping sogn:
”Ivan Rudin, russischer Kriegsgefangener, welcher bei einem Versuch über die Grenze nach Dänemark zu entfliehen, von den Posten erschossen wurde, gestorben in der Militärbaracke in Hoirup.“ Det skete ved den grænseovergang, som lå ved gården ”Grænseminde”, Stenskærvej 15, 6560 Sommersted. En ældre mand, som er vokset op på gården ”Grænseminde”, har for-talt, at Ivan lige nåede over på den anden side af åen, men selvom han nu var på dansk grund, så fik grænsevagterne alligevel ram på ham. Han blev slæbt tilbage til militærba-rakken, hvor han senere døde af sine skudsår.
Grænseovergangen ved ”Grænseminde” var meget benyttet, og flere brugte høloftet på gården, indtil de i ly af mørket kunne snige sig over åen, der løb nede bag ved gården.