Stensballegård
Stensballegård. Stensballegård
Tegning af Stensballegård. Trykt efter Ferdinand Richardts forlæg
Intro
Herregården Stensballegård ved Horsens går tilbage til middelalderen. Slægten Rosenkrantz ejede den fra midtën af 1400-tallet til 1600. Rigskansler Griffenfelds datter, Charlotte Amalie, arvede herregården i 1685 og giftede sig i 1690 med baron Frederik Krag...
Herregården Stensballegård ved Horsens går tilbage til middelalderen. Slægten Rosenkrantz ejede den fra midtën af 1400-tallet til 1600. Rigskansler Griffenfelds datter, Charlotte Amalie, arvede herregården i 1685 og giftede sig i 1690 med baron Frederik Krag. Parret lod den nuværende hovedbygning opføre i 1690-93 med Ernst Brandenburger som arkitekt. Hovedfløjen er i to etager og sidefløjene i en etage. Stilen er strengt symmetrisk barok næsten uden udsmykning. Frem til 1927 gik godset i arv i slægterne Krag, Krag-Juel-Vind og Krag-Juel-Vind-Friis. Siden 1928 tilhører det greveslægten Ahlefeldt-Laurvig.
''Fire fine familienavne''
Adelsslægters lange efternavne fortæller ofte en historie om arv. Godsejerne Krag-Juel-Vind-Friis på Stensballegård kom af den gamle jyske adelsslægt Vind. I år 1700 arvede Frederik Vind baroniet Juellinge på Sjælland efter sin svigerfar, den fremtrædende statsmand baron Jens Juel. Han overtog også sin svigerfars slægtsnavn og titel og blev til baron Juel-Vind. I 1771 arvede hans sønnesøn, baron Jens Juel Vind, stamhuset Stensballegård efter sin mor og mostre af slægten Krag. Nu blev også Kragnavnet føjet til. I 1810 blev kronen sat på værket, da baron Frederik Carl Krag-Juel-Vind arvede landets største gods, grevskabet Frijsenborg, og blev greve Krag-Juel-Vind-Friis. Det var ikke bare nogle store godser, der blev forenet, men også fire ældgamle jyske adelsslægters navne.