Stenkalven
Stenkalven
Stenkalven 2
Strandkål, Stenkalven
Stenkalven, udsigt mod øst
Stenkalven, udsigt
Vindmøller, Stenkalven
Vindmøller, Stenkalven 2
Intro
Pynten her længst mod vest kaldes Stenkalven. Som pejlemærke for skibene var der her lavet en pyramide af sten. Den blev kaldt stenkarlen, og det er senere blevet til Stenkalven.
Pynten her længst mod vest kaldes Stenkalven.
Stedet er karakteristisk med overdrev og græsklædte skrænter fra stenalderhavets tid. Landet har hævet sig gennem årtusinder, og der er dannet strandvolde, der ender i en lille odde – denne vestligste pynt. Odden er kendt som en god plads til havørredfiskeri på grund af den stærke strøm. Tæt på Stenkalven bag sommerhusområdet ligger øens landingsplads til mindre fly.
Mod vest ses ti havvindmøller. De blev rejst i 1995 på Tunø Knob og er landets anden vindmøllepark. Møllerne er hver på 500 KW, og det var meget dengang. Til sammenligning er de nye havvindmøller ved Anholt på 3,6 MW, altså 7 gange kraftigere.
I forbindelse med etableringen af vindmølleparken på Tunø Knob undersøgte man de mulige konsekvenser for edderfuglene. Edderfuglene finder i stort tal deres føde ved Tunø Knob, da der her er meget store forekomster af blåmuslinger, som er edderfuglenes hovedspise.
Det viste sig, at fuglene ikke lod sig forstyrre af møllernes vinger og den støj, de frembragte. Fuglene var meget hurtige til at tilpasse sig deres tilstedeværelse.
Navnet Stenkalven kan have forskellige forklaringer.
Den ene lyder, at der her på stedet var lavet en pyramide af sten som sømærke. Den blev kaldt Stenkarlen, og det er senere blevet til Stenkalven.
En anden forklaring udspringer i, at en kalv også kan betyde en lille ø, og at der her har ligget en kalv, et stenrev, der undertiden har hængt sammen med øen, nogle gange har været afsnøret fra den. Eftersom hovedparten af kalven var af sten, fik den navnet Stenkalven.