Stenalderboplads


Kopier af flinteredskaber fra boplads


Formidlingsstation ved Sminge Sø

Intro

For 9000 år siden, var her urskov. Området var et ideelt sted at slå sig ned for stenalderens jæger-samlere. Når stenalderfolkene rejste videre, efterlod de deres affald fx træ, knogler og skind, men i dag er det kun flinten, der er bevaret. Stenalderfolkene brugte flinten til at lave redskaber af.

For 9000 år siden bestod landskabet af urskov af hassel-, birke- og fyrretræer. Kombinationen af skov, å og sø gav et væld af muligheder for at fange fisk, fugle, pelsdyr og pattedyr og indsamle bær, nødder, svampe og planter. Området var derfor et ideelt sted at slå sig ned for stenalderens jæger-samlere.

Når stenalderfolkene rejste videre, efterlod de deres affald i form af både træ, knogler, skind osv., men i dag er det kun flinten, der er bevaret. Det efterladte flintaffald viser, at grupper af stenalderfolk igen og igen gennem flere tusinde år slog sig ned langs Gudenåen. Stenalderfolkene brugte flinten til at lave redskaber af. I området her, er der bl.a. fundet skrabere, økser, knive og pilespidser. Pilespidserne, der blev brugt for ca. 11000-8500 år siden, blev lavet af bittesmå næsten papirtynde flækker, der var mindre en 1 cm bredde. Alligevel kunne de bruges til at skyde en kæmpe urokse med!

''Publiceret''