Stemmeurne fra Tommerup Rådhus


Stemmeurnen her blev brugt til sognerådsvalgene i Tommerup Sognekommune. På urnen er der stadig rester af lak-forsegling, der sikrede, at den ikke blev åbnet i utide. Urnen findes nu på Møntergården i Odense. Foto: René Riis.

Intro

Stemmeurnen på billedet har været brugt til sognerådsvalgene i Tommerup, der før kommunalreformen i 1970 var en selvstændig kommune. Stemmeurnen er fra før 1933 og har formentlig være brugt indtil 1966.

I løbet af 1800-tallet fik fynboerne stigende indflydelse på lokalsamfundets styre. I købstæderne valgte man såkaldt eligerede mænd, og på landet fik de større bønder mere magt med oprettelsen af sognekommunerne i 1841. I de følgende 100 år fik stadig flere valgret til kommunevalg, deriblandt mindre jordbesiddere, tyende og fra 1909 også kvinder.

Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.