Stavre

Skelsten ved Stavrevej. 1. maj 1996. Foto : Finn Grandt-Nielsen

Hovedpile ved Stavrevej 1967. Foto Harald Hansen

Stavrevej mellem Stavre og Måle 1967. Foto Harald Hansen

Intro

. Bønder fra Måle brugte området til græsning for deres kvæg.

Stavre er en beskeden bebyggelse - 4 familier i 3-4 huse - den næstyngste i sognet efter Blæsenborg.
I en brandforsikring fra 1820 kaldtes området Stavre Huse. Området var den sydligste del af den lange strimmel skov langs storebæltskysten, som Hverringe hovedgård i 1607 købte af Christian den 4. Den gang nævntes hverken beboere eller bebyggelse. Arealerne langs bæltet havde hævd på at blive brugt af de nærmeste bønder til græsning. Senere også efter rydning til opdyrkning og agerbrug.
I jordebogen 1733 nævnes også et bundgarnsstade syd for Måle. Heraf betaltes en afgift på en tønde ferske sild.
De første beboere der kendes i Stavre var en skovfogedfamilie, der i efteråret 1756 sammen med en anden familie flyttede ind i et nyopført dobbelthus, der i dag er kendt som Gåsehuset. I forbindelse med udskiftningen 1798-1803 blev der oprettet et hus mere kaldet Ledvogterhuset samt et arbejderhus mere overfor Gåsehuset. Senere nedrevet. Endelig blev et bolsted flyttet fra Måle efter en brand i 1830. Her fortsatte den selvstændige landbrugsdrift frem til 1992.
Ledvogterhuset voksede også til et bolsted, der dog blev nedlagt noget tidligere.
I dag bruges alle de resterende bygninger på Stavre til udlejning. Gåsehuset som fritidshus.
Hindsholms yderste punkt mod sydøst hedder Stavreshoved. Det optræder første gang i 1503 som stedangivelse i Kong Hans forordning om Kerteminde bys rettigheder.