Stavnsholt Kirke

Stavnsholt Kirke. Stavnsholt Kirke, Farum er tegnet af Johan Otto von Spreckelsen og opført 1979-1981.

Intro

Lyset skaber åbenhed I Farum ligger Stavnsholt Kirke, som er tegnet af arkitekten Johan Otto von Spreckelsen. Den er opført i 1979-81. Til kirkeanlægget hører, udover kirken, en menighedsbygning med kontorer, konfirmandstuer og et større mødelokale. Set udefra er anlægget et komplekst bygningsanlæg af lukkede kubiske former, bygget op i gult murværk. Men hvor anlægget lukker af mod omgivelserne udadtil, åbner det opad indadtil. Og det ydres lukkede skulpturelle virkning finder sin kontrast i anlæggets indre. Her præges det kvadratiske kirkerum af ovenlys, der lader lyset strømme ned mellem ydervæggene og det støbte kassetteloft. I det lyse rum er de geometriske, kubiske former anvendt i en proportionering, der understreger kirkerummet som et sted for personlig indlevelse og fordybelse. Den imødekommende virkning, som man ser i kirken, kendetegner også menighedsbygningen. Her er der skabt en smuk sammenhæng mellem de forskellige funktioner og lokaler, som er forbundet via en fælles atriumgård. Stavnsholt Kirke viser von Spreckelsens formgivning af et funktionelt og vedkommende kirkeanlæg. Men den er også eksemplarisk for arkitektens intense arbejde med at afstemme geometri, form og lys. ''En triumfbue for menneskeheden '' I 1983 vandt den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen en international arkitektkonkurrence i Paris. Han skulle tegne et monumentalbyggeri til det parisiske forretningskvarter La Défense. Seks år senere stod den, nu verdensberømte, ”Menneskehedens Triumfbue” færdig. Spreckelsens bygning er enkel, stringent og raffineret. Den er formet som en kæmpemæssig åben kube i marmor og glas. Og den er på én og samme tid en funktionel bygning og et monument. Bygningen virker som en ramme, der skaber visuel sammenhæng med omgivelserne. Ved at kontorbygningerne kan ses gennem buens ”vindue” opnår Spreckelsen at binde kvarterets lidt fragmenterede skyskaberarkitektur sammen. Og ikke mindst knytter Spreckelsens triumfbue La Défense sammen med det historiske Paris ved at fuldende den historiske akse, der har sit udspring i Louvre mod øst. Men buen fremstår ikke som en kulmination eller en afslutning, da aksen i princippet forsætter på den anden side af buen. Der er intet ultimativt i Spreckelsens arkitektur, men derimod åbenhed, inddragelse og dialog. Selv har Spreckelsen forklaret, at hans bygningsværk skal være en moderne ”Arc de Triomphe”, der er tilegnet menneskehedens triumf som et symbol på håbet om en fremtid, hvor alle frit kan mødes.